Jumanji er en fantasy-komedie fra 1995 instrueret af Joe Johnston. Han er også manden bag bl.a. The Rocketeer og Honey, I Shrunk the Kids. Den er baseret på en roman af Chris Van Allsburg.
Som du formentlig ved, er Jumanji et magisk brætspil med et jungletema. Robin Williams er den voksne udgave af en dreng, der blev suget ind i spillet i 1969. Mange år senere bliver spillet fundet af to børn, som spiller videre og befrier den stakkels mand.
Det ender dog ikke der, da spillet insisterer på at blive afsluttet, og den lille by invaderes af flere og flere eksotiske CGI-dyr for hvert træk. Heldigvis er den hjemvendte vildmand blevet lidt af en ekspert efter sin opvækst i spillet.
Skrækkelig CGI
Lad os bare høvle knasten ned som det første. Dyrene er som nævnt CGI, og produktionsåret er 1995. Det er næsten 30 år siden. Vi spillede Tetris dengang. Jurassic Park er ganske vist fra 1993, men de anvendte en god blanding af CGI, rigtige modeller og dunkel belysning.
Jumanji foregår i dagslys, og det gør udfordringen med CGI meget sværere. Alle detaljer er tydelige. Dyrene ser meget kunstige ud. Især aberne er skrækkelige. Det skal man lige vænne sig til.
Eventyrlig, sjov og rørende
Men det er faktisk min eneste kritik. Den øvrige film er fantastisk. Uforudsigelig, eventyrlig og sjov, men også rørende. Udgangspunktet er en tragedie, en velkendt opskrift fra klassiske eventyr, men derfra udspringer en smuk og opløftende fortælling.
Jeg har netop genset Zathura: A Space Adventure, som er skrevet af samme forfatter og genbruger præmissen i nye rammer. Men der er langt mere tyngde i Jumanji.
Williams er det perfekte voksenbarn til rollen, men han er også en fremragende skuespiller i dramatiske roller. Han får selskab af Kirsten Dunst, som var en af de største barnestjerner og højdepunktet i Interview with the Vampire.
Anmelderne var hårde ved den, men for mig er den noget nær perfekt.