Peter Jackson er kendt som manden bag nyere tids bogstaveligt talt største filmeventyr, The Lord of the Rings– og Hobbitten-trilogierne. Selvom han for mange år siden begyndte karrieren med bittesmå kultsplatterfilm som Bad Taste og Braindead, har han fået smag for det store lærreds vide rammer.
Når han ikke laver Tolkiens episke fortællinger, har han kastet sig over andre mastodonter som f.eks. King Kong, og hans nye film, Mortal Engines, følger den samme voluminøse opskrift.
I en fjern, post-apokalyptisk steampunk-fremtid er verdens byer forvandlet til kæmpemæssige kampmaskiner på larvefødder, og de største opfører sig som imperialistiske erobrere, der jagter og opsluger mindre byer, for at plyndre dem og omsætte deres råmaterialer til energi, så de kan fortsætte røvertogtet mod nye og større mål.
Hugo Weaving er tilbage i skurkerollen, og selvom han var en fin elver i Ringenes herre, er han meget bedre som skurk. Han er viceborgmester i London, og som en vaskeægte eventyrskurk, er han godt gammeldags megalomanisk, og verdensherredømmet ligger lige til højrebenet.
Men jeg vil nødigt afsløre for meget.
Passionsprojekt
Filmen er baseret på den første roman i en serie på fire bøger. Den er ikke er lige så kendt som Ringenes herre, Harry Potter-bøgerne og lignende, men den prisvindende forfatter Philip Reeve har skabt en lige så detaljerig eventyrverden, og det er ikke overraskende, at Peter Jackson har samlet den op. Han har ganske vist overladt instruktørstolen til Christian Rivers, en debutant i den kapacitet, men til gengæld Jacksons mangeårige ven og kollega.
Professionelt har de arbejdet sammen siden Braindead, hvor Rivers tegnede storyboardet. Jackson har desuden skrevet manuskriptet sammen med kæresten Fran Walsh og en anden mangeårig kollega, Philippa Boyens, så det er et passionsprojekt blandt gode venner m.m.
Tom Natsworthy (Robert Sheehan) og Hester Shaw (Hera Hilmar)
Alligevel floppede filmen både hos anmelderne og publikum. Det er årsagen til, at jeg først har fået set den nu. Med alle de negative vibrationer stod den ikke højt på ønskelisten. Den gennemgående kritik er, at filmen og historien minder om meget andet. Det kan jeg godt tilslutte mig. Men jeg vil også sige, det må være svært at være rigtigt original i en branche, hvor alle historier er fortalt igen og igen.
En negativ anmelder sammenlignede den med Cloud Atlas og Valerian and the City of a Thousand Planets, og her bliver det interessant, for dem elsker jeg. Så jeg gav Mortal Engines chancen alligevel.
Positiv overraskelse
Det er først og fremmest en fantastisk flot, velproduceret, storslået eventyrfilm. Man mærker ikke, at Rivers er debutant som instruktør, og handlingen er medrivende og rummer alt det, der skaber en god eventyrfortælling.
Det er sandt, at mange detaljer her og der minder om ting, man har set andre steder. Der er naturligvis også nogle klassiske arketyper og plotelementer, det er svært at komme udenom. Jeg synes ikke, det trækker ned. Tværtimod er jeg vild med de bidder, der minder mig om alt fra Time Bandits til Harry Potter, og steampunk er stadig en relativt uudforsket genre på film ift. mere traditionel fantasy, så jeg var godt underholdt.
Sidst, men vigtigst, har de to hovedpersoner, især heltinden Hester Shaw, en god, bevægende historie, der trækker i de rigtige nervetråde, så jeg vil gå imod strømmen og give den en masse hjerter. En positiv overraskelse af den bedste slags.
