Olsen-banden over alle bjerge! er den 13. og allersidste af de oprindelige film. Det er en direkte efterfølger til Olsen-bandens flugt over plankeværket, som næsten endte med en vaskeægte cliffhanger.
Det er dermed Olsen-bandens Infinity War og Endgame. En samlet fortælling i to dele. Du er nødt til at se den første først.
Hvis du har gjort det, kan jeg kort fortælle, at jagten på den røde kuffert og de fem millioner fortsætter. Efter flere forgæves forsøg i København, hvor Egon bl.a. lokker Yvonne med på et morgenkup, går turen til Paris.
Forgængeren var på mange måder et langt forspil, for de har gemt det bedste til finalen. Filmen er fuld af herlige højdepunkter og fornøjelige forviklinger.
Benny får noget på den dumme, Egon hænges til tørre, og Keld mander sig for en sjælden gangs skyld op, hvorefter Yvonne piller ham ned. Alt er ved det gamle, men med et drys af nye narrestreger og andet gøgl.
Blandt bandens bedste
Olsen-banden er især et produkt af 70’erne, og der sniger sig mere og mere satire ind i filmene. De egentlige skurke er multinationale selskaber, politikere og andre højt på strå. Filmene leverer små stikpiller her og der, især på politigården, hvor Jensen og Holm foretager sig mindre og mindre.
Men de har rigeligt at sige om det, der foregår, og det er faktisk overordentligt velskrevet satire på et niveau, hvor almindelige dødelige kan nikke med og undre sig lige så meget som stakkels, forvirrede Holm. De to er naturligvis med til at runde serien af på sin måde.
Den hører til blandt bandens bedste med dens mange mindeværdige scener, og den lukker og slukker på næsten perfekt vis.
Den gentager ikke slutningen fra Olsen-bandens sidste bedrifter, hvor de rejser til Mallorca. I stedet får vi en slutning med både søde og sure overraskelser. Den passer til seriens ånd og humor, men man kan godt synes, det er lidt synd for nogle af dem.
