Robin Hood: Prince of Thieves, også kendt på dansk som Robin Hood – den fredløse, er et historisk actioneventyr fra 1991 instrueret af Kevin Reynolds. Han instruerede også Kevin Costners udskældte Waterworld.
Det er baseret på legenden om Robin Hood, en berygtet oprørskæmper, der stjal fra de rige og gav til de fattige i Englands middelalder. Det er uklart, om han fandtes i virkeligheden. Der er mange historiske ledetråde, men legenden kan være et sammensurium af både personer og begivenheder, som inspirerede digtere, sangskrivere og teaterfolk.
Han er filmatiseret masser af gange til både TV-skærmen og det store lærred. To nævneværdige klassikere fra min egen barndom er Errol Flynns The Adventures of Robin Hood fra 1938 og Walt Disneys tegnefilm fra 1973.
Men denne udgave fra 1991 tæller også. Jeg var kun 13 år, da de lavede den, og dermed stadig et stor barn. Jeg husker, det var fedt at se en moderne udgave med storslået action, og jeg bed ikke mærke i kritikken.
Plyndringstogter og oprør
Kevin Costner spiller hovedrollen. De har placeret handlingen i år 1194, hvor Robin vender hjem fra korstogene. Med sig har han maureren Azeem (Morgan Freeman), som skylder ham sit liv.
Robin er adelsmand, men han har mistet alt, mens han har været udenlands. Sheriffen af Nottingham (Alan Rickman) sidder tungt på magten i Kongens fravær, og Robin slår sig ned i Sherwood-skoven, hvor han samler sine muntre svende til plyndringstogter og oprør.
De har udeladt prins John, som ofte har været den øverste skurk i hierarkiet. I stedet er det sheriffen selv, som plotter imod kongen sammen med en række andre adelsfolk.
Bortset fra denne og andre opdaterede detaljer her og der, er historien velkendt. Mange scener er klassiske anekdoter om den hætteklædte bueskytte, og så er der jo også hele romancen med den underskønne Lady Marian (Mary Elizabeth Mastrantonio).
Barsk og blodig familiehygge
Den er ikke R-rated, men den er overraskende barsk og blodig. Niveauet er tættere på Braveheart end tidligere tiders børnevenlige udgaver. Derudover er der en væmmelig heks, og sheriffen er en sadistisk voldtægtsmand.
Hans Gruber (Die Hard) aka. Alan Rickman viser endnu engang, hvor forrygende en skurk, han er. Selv filmens største kritikere er nødt til at bøje sig i støvet for denne mand. Nottingham har aldrig være så modbydeligt ond, så ækel, som han er i Rickmans sortklædte skikkelse. Han er perfekt.
Men der er også humor og masser af god familiehygge. Måske stritter den lidt i to retninger. Nogle scener og temaer er unødvendige. Men samlet set er det en solid eventyrfilm, man nemt kan holde af.
