Rogue One: A Star Wars Story er en spin-off-film i Star Wars-universet. Det er dog ikke den første. I 1984 skrev og producerede George Lucas en TV-film til TV-kanalen ABC kaldet Caravan of Courage: An Ewok Adventure. Den handler om en familie, der styrter ned på Endor. Men det er en anden snak.
Den nye spin-off-film er ikke blot en tilfældig, ny historie i det store univers. Den er nært beslægtet med Skywalker-sagaen, da den handler om oprørsgruppen, der stjæler planerne til Imperiets dødsstjerne, hvilket gør sejren i den oprindelige trilogi mulig.
Selvom man kender målet, er vejen dertil ukendt. Man ved, missionen lykkes, men ikke hvor og hvordan, hvem, der gør hvad, og så videre. Der er mere ukendt terræn end først antaget, og det er et frisk pust, handlingen følger nogen andre end de store kanoner.
Det er et godt, gammeldags rumeventyr med masser af Star Wars-stemning, selvom alle rollerne er nye. Deres verden er velkendt, og den gamle fjende ligner sig selv. Den foregår kort før den oprindelige trilogi, hvilket også betyder, den er fuld af velkendte rumskibe og anden teknologi samt flere flere velkendte ansigter i mindre biroller.
Jeg synes, den er bedre end The Force Awakens. Franchisens store comeback-film har naturligvis det længe ventede nostalgiske gensyn med de førnævnte store kanoner. Men Rogue One har mere nyt at byde på. Den står helt på egne ben, og den leverer en god, medrivende Star Wars-fortælling.
