Satan’s Slave er en britisk gyser fra 1976 instrueret af Norman J. Warren. Hans relativt korte filmografi byder på flere kultfilm, bl.a. Terror, Spaced Out og Inseminoid.
Filmen åbner med ofringen af en ung kvinde i en mørk skov. Hun er afklædt, og hendes bødler er iklædt bordeauxrøde kutter og djævlegedemasker med lysende øjne. Stearinlysene blafrer i vinden. Hun skriger, og scenen går i sort. Så er vi i gang.
Filmens hovedperson, 19-årige Catherine Yorke, besøger sin onkel for første gang. Hun er samtidig så uheldig, at begge hendes forældre dør i en bilulykke kort efter ankomsten. Det hele er en ondsindet plan, og stakkels Catherine er det næste offer.
Det er nemt at gætte, når filmen slår en djævelsk tone an i allerførste scene. Men handlingen er stadig spændende og uforudsigelig. Det er ikke givet, at de onde kræfter vil løbe med sejren.
Nøgne damer og sort magi
Det er ikke Hammer Horror, men de nystartede filmmagere er inspireret af deres landsmænd. Den har samme stemning og langsomme opbygning som de to film, jeg netop har set; Twins of Evil og Countess Dracula.
De eksplicitte højdepunkter gemmes til klimakset i alle tre film. Det minder om mange tidlige gyserfilm, hvor monstret afsløres til sidst. Her er det bare blodige effekter og nøgenhed, man gemmer til sidst.
Tematisk minder filmen mere om f.eks. Rosemary’s Baby og The Wicker Man. Det handler om djævletilbedelse, sataniske ritualer og sort magi. Blot med et andet formål og plot.
Det er fin underholdning. Udmærket fortælling med god, gammeldags spænding og gru. Eksplicit i få, udvalgte scener, hvor de til gengæld ikke holder sig tilbage. Effektbudgettet har ikke været så højt, men så får du andre billige point i stedet.