Shrek the Third

Shrek the Third er en 3D-animeret eventyrkomedie fra 2007. Den er den tredje i serien om trolden Shrek.

Alle børnenes yndlingstrold tilbage, og denne gang skal han være far. Men bare rolig, det sker først til allersidst, og før vi når så langt, har Shrek taget os med på endnu et spændende eventyr, hvor alt går galt, før det alligevel ender godt, og den nederdrægtige Prins Charming får enden på komedie.

Filmen tumler med tunge emner som faderskab, retfærdighed og feminisme. Men der er også plads til det gode, gamle budskab fra de første to, nemlig at det ikke handler om, hvad andre tænker, hvis bare man tror på sig selv.

Man kan derfor undre sig en lille anelse over, at den ungersvend, som tvivler på sig selv i Shrek the Third, spilles af én af vor tids største tøse-magneter, Justin Timberlake. Dreamworks ved åbenbart ikke, hvordan en rigtig nørd ser ud.

Filmen er underholdende og ind imellem rigtigt sjov. Men det var de andre også – og mere til. Måske er ballet ved at være ovre, for dette tredje kapitel når ikke helt de samme højder.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.