Sonic the Hedgehog er et computerspil skabt i 1991 af den japanske spiludvikler Sega til deres egen spillekonsol. Senere versioner er også udviklet til GameCube, Xbox og PlayStation, og den populære karakter har endda været hovedkarakterer i både tegnefilm og tegneserier.
Aftenens film er den første filmatisering om det lynhurtige pindsvin. Den fik en udskældt begyndelse, da fans af karakteren afskyede det første udkast. De stakkels filmmagere havde nyfortolket Sonic, formentlig med de bedste intentioner, og han lignede ikke sig selv. Den gik ikke, sagde folket, så de skyndte sig at smide penge efter problemet og lave ham om.
Jeg er ret ligeglad, da jeg ikke har været fan af ham. Men jeg kan godt se, det færdige resultat er tættere på spillene. Fred være med det.
Pindsvinet og Donut-kongen
I filmen må Sonic flygte fra sin hjemplanet til Jorden, da hans mægtige superkræfter gør ham til et mål for alskens skurke. Uheldigvis har vi også skurke på Jorden, og da Sonic en dag bliver opdaget, starter det hele forfra. Heldigvis får han hjælp af “Donut-kongen.”
Jim Carrey er den onde dr. Robotnik, og han leverer en klassisk, over-the-top, Jim Carrey’sk skurke-præstation med alt, hvad dertil hører. Det er set før, men mægtigt underholdende alligevel.
I det hele taget er det en familiefilm, som vi kender dem, med et stakkels rumvæsen på flugt fra de værste eksemplarer på menneskeheden. Selvom det er første gang, vi ser Sonic på film, minder filmen om mange andre.
Men den er underholdende og propfuld af spænding og godhjertet humor. Man kan nemt holde af Sonic og de andre karakterer, der kæmper med og mod ham. Det er en rigtig hyggefilm.
