Strange World, også kendt på dansk som En forunderlig verden, foregår sørme i en forunderlig verden, der bliver mere og mere forunderlig, jo længere opdagelsesrejsen tager de medvirkende karakterer. De møder sære væsener og mystiske fænomener, mens de kæmper med at finde både sig selv og hinanden.
Det første man uundgåeligt bemærker, er et gedigent overtræk på repræsentationskontoen. Forældrene repræsenterer hver sin race, sønnen er homoseksuel, og deres firbenede, bedste ven må nøjes med tre.
Er det for meget? Det er i hvert fald så meget, det stikker ud og stjæler opmærksomhed på en måde, de næppe havde tænkt sig. Repræsentation er godt, men hvis det ligner en afkrydsningsliste, kan det give bagslag.
Dog er det først og fremmest en historie om et meget jordnært og nærmest oldgammelt fænomen, nemlig forholdet mellem fædre og sønner, forventninger, fodspor og den næste generations egne drømme og ønsker. Her kommer Jake Gyllenhaals karakter i klemme mellem sin far og søn.
Fantasifuld science fiction
Det er såmænd en udmærket og ganske underholdende adventure-film. Den forunderlige verden er en blanding af fantasy og fantasifuld science fiction a la steampunk. De bruger en slags energi, ikke damp, men teknologien har et lignende retroagtigt look.
Man kan sagtens sluge den førnævnte kamel og bare nyde underholdningen. Men jeg forstår godt, det kan distrahere nogen, når de smører så tykt på. Måske især fordi al repræsentationen samles i én og samme familie. Havde de spredt den ud på flere, havde det nok føltes mere naturligt.
Samlet set lever den ikke op til Disneys store værker, selvom den er ganske hyggelig.
