Suicide Squad

Suicide Squad er den tredje film i DC Comics’ filmunivers. Den handler om en gruppe superskurke sammensat af den amerikanske regering – under tvang og med en dødelig sprængladning implanteret i nakken for at forhindre oprør – til at udføre hemmelige operationer, der kræver særlige og – med få undtagelser – overnaturlige evner.

Alle hader den. Eller gør de? Anmelderne er negative. Rotten Tomatoes har optalt 75 friske og 214 rådne anmeldelser, hvilket giver den en score på 26 procent med en gennemsnitlig bedømmelse på 4,7 ud af 10 mulige point.

Medierne har været imod den fra starten. Da den indtjente $133 millioner i åbningsweekenden i USA, hvilket er rekord i august måned, skrev medierne om, hvor meget den var faldet fra fredag til søndag. Selvom den blev ved med at lave penge i de følgende uger, spekulerede medierne over, om den overhovedet var profitabel.

Men den er en succes. Med en samlet omsætning på $745 millioner klemmer den sig ind mellem Man of Steel ($668 mio.) og Batman v Superman ($872 mio.), og biografgængerne er overvejende positive. Ifølge Rotten Tomatoes kunne 67 procent af publikum lide den, og deres gennemsnitlige bedømmelse er 3,6 ud af 5. Ikke et mesterværk, men over middel.

Den kan endda kalde sig Oscar-vinder, for den vandt en gylden statuette i kategorien Best Makeup and Haistyling.

Blandet fornøjelse

Handlingen er simpel, og man kan kalde den DC Comics’ The Expendables. Men det er ikke en kritik. Underholdning må godt bare være underholdning. Det behøver ikke altid være dybt og meningsfyldt.

Der er en god portion sort humor, som klæder disse farverige skurke og anti-helte. Der er masser af action, og der er nogle fede, musikvideo-lignende introduktioner til karaktererne.

Mens nogle af de farverige forbrydere er okay, er der andre, som sidder lige i skabet. Især Harley Quinn. Hun er fantastisk!

Mit primære problem er flowet i handlingen og balancen mellem humor og drama. De har klasket den sammen i en fart. Der er ingen af de såkaldt slemme fyre, der virker rigtigt slemme, når det kommer til stykket. Filmen er naturligvis ude på at gøre dem sympatiske, men de bliver næsten til gode fyre, der bare har haft en dårlig dag på et eller andet tidspunkt.

Det er selvfølgelig opskriften på rigtigt mange klassiske anti-helte, men denne selvmordspatrulje skal jo forestille at være skurke, der bliver tvunget til at være helte.

Det er måske grunden til, at Harley Quinn skiller sig ud. For hun er bare sindssyg, og hun leger med for at have det sjovt, og fordi hun ikke har noget bedre at give sig til. Hun er på en måde den eneste af dem, der får lov at være sig selv.

Forhastet miskmask

Instruktøren og manuskriptforfatteren David Ayer (Training Day, Fury) fik seks uger til at skrive manuskriptet, og det kan være en af årsagerne til filmens problemer.

En anden væsentlig årsag er Warner Bros. De reagerer på al kritik og får travlt med at blande sig og kræve ændringer i igangværende produktioner. Det skete også for Suicide Squad i kølvandet på kritikken af Batman v Superman. Kravet blev mere humor og en mindre dyster stemning.

Men jeg må alligevel sige, at selvom humoren tilsyneladende er en eftertanke, er det den side af filmen, jeg foretrækker. Jeg kan sagtens forestille mig, at en mørk og dyster version med fokus på drama kan være god også. Men i dette miskmask af begge dele, foretrækker jeg humoren.

Det er ikke en specielt vellykket film, samlet set, men den har gode øjeblikke, som beskrevet længere oppe. Jeg foretrækker at fokusere på dem, så den slipper afsted med seks hjerter.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.