James Spader som benhård rumsoldat.
Supernova er en rumgyser fra 2000 instrueret af Walter Hill (48 Hrs.timer, En russer rydder op i Chicago) med ekstra optagelser af Jack Sholder (A Nightmare on Elm Street 2, The Hidden) og selveste Francis Ford Coppola på overarbejde i klipperummet.
Hill er en dygtig instruktør med de nævnte og mange andre film på bagen. Men studio-bosserne krævede adskillige omskrivninger og halverede budgettet under optagelserne. Til sidst gik parterne hver til sit, og Sholder og Coppola fik den utaknemlige oprydningstjans.
Den officielle instruktør er Thomas Lee, men han eksisterer ikke. Hill nægtede at lægge navn til, og så opfandt de et nyt pseudonym. De kunne have anvendt det berygtede Alan Smithee-pseudonym, men undlod at gøre det af samme grund.
Sex og gys
James Spader, Angela Bassett, Lou Diamond Phillips og Robert Forster mfl. udgør redningsmandskabet ombord på rumskibet Nightingale 229, der patruljerer et sted i det ydre rum. Da de modtager et nødopkald, foretager de et dimensionshop og havner midt i slipstrømmen fra en kollapsende måne i kredsløb om en blå kæmpe.
Det udvikler sig til en rumgyser a la Alien og Event Horizon, da mandskabet finder den eneste overlevende. Men jeg vil ikke afsløre alle detaljerne.
Lou Diamond Phillips og Robin Tunney er et par forårskåde kaniner.
Uenighederne mellem Hill og studio-bosserne er en klassiker. Han ville lave en horror-film med flere effekter og monster-kostumer. De ville have en sexet rumfilm med genkendelige stjerner (uden monster-makeup). Resultatet er et kompromis og en blanding af begge dele.
Bedre end sit rygte
Den er bedre end RT-scoren (10 procent) antyder. Den har alle de rigtige ingredienser, en solid rolleliste og et fint plot med mystik, spænding og gys. Effekterne er tilpas gode. Der er sparet en masse scener væk, men de tilbageværende scener er flotte.
Den er for kort. Efter 80 minutter begynder rulleteksterne. Besparelsen ligger i alt det, vi ikke får. Planlagte scener, der kunne uddybe plottet, udvikle karaktererne og bidrage til både spænding og gys. Næsten alle vigtige scener er overstået for hurtigt. Der er et uforløst potentiale, føler jeg.
Men jeg kan godt lide det, jeg får, trods alt. Det belønner jeg gerne med mere end de mavesure filmkritikere på Rotten Tomatoes.
