A Nightmare on Elm Street 2: Freddy’s Revenge (dansk titel: Morderisk mareridt 2) er en gyser fra 1985 instrueret af Jack Sholder. Han er manden bag bl.a. Dødruten og én af instruktørerne på Supernova.
Der er gået et år siden forgængeren, men fem år i filmens kronologi. En ny familie er flyttet ind i Nancys gamle hus. Teenagedrengen Jesse plages af mareridt, og da kæresten Lisa kommer forbi og hjælper ham med at pakke ud og få styr på flytterodet, finder de Nancys dagbog i klædeskabet.
Det er den mest overraskende 2’er, jeg længe har set – måske nogensinde – for opskriften er radikalt forandret. Den fik mig til at tænke på de skøre asiatiske filmplakater til amerikanske film, hvor en eller anden lokal kunstner har arbejdet ud fra en løs beskrivelse af filmen. På samme måde føles det her som en 2’er lavet af personer, der kun har fået en løs beskrivelse af 1’eren.
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
Freddy forsøger ikke at myrde nogen i deres drømme. Jesse er den eneste, der drømmer om ham. Men det er en slags besættelse, og Freddy træder ind i virkeligheden via Jesse. Der sker også mange andre mystiske ting i virkeligheden, og nogle af dem er bare meningsløse. F.eks. en undulat, der går amok, og en brødrister, der antænder, selvom den ikke engang var tilsluttet. Man kan sige, de har parret Freddy med en poltergeist. Men hvorfor?!
Jeg vil gå så vidt som at sige, det ikke er en rigtig slasher-film. I stedet er det en slags spøgelses- og besættelseshistorie, der stritter lidt i alle retninger. Den er stadig blodig og fuld af splattereffekter. Men der er færre mordscener, og den følger ikke den velkendte kattens-leg-med-musen-opskrift. Den mangler alt det, der gjorde 1’eren god. Selvom jeg ikke kedede mig, er jeg svært utilfreds.
