Denise Richards og Paul Walkers hjerne i en T-Rex.
Tammy and the T-Rex er en gyserkomedie fra 1994 skrevet og instrueret af Stewart Raffill. Han er manden bag bl.a. The Ice Pirates og Mac and Me. Han var også en af forfatterne på Passenger 57 med Wesley Snipes.
Filmen er et resultat af cirka to ugers arbejde. Raffill blev opsøgt af en mand, der havde adgang til en mekanisk T-Rex, før den skulle sendes videre til Texas. Manden syntes, de skulle lave en film, så Rafill skyndte sig at skrive et manuskript, og så filmede de den i hans eget nabolag.
Oprindeligt blev den udgivet i en familievenlig udgave, fordi distributørerne ville nå ud til et bredere publikum. Men i 2019 blev den restaureret med de splattede scener. Det er naturligvis den, jeg har set.
Denise Richards er Tammy, en helt almindelig high school cheerleader, og hendes kæreste Michael (Paul Walker) er en lige så almindelig quarterback. Det ændrer sig, da en gal videnskabsmand putter Michaels hjerne ind i en mekanisk T-Rex.
Underholdende kultfilm
Vanvittigt? Ja, mon ikke. Det samme er humoren, som støtter sig lidt for meget op ad skøre karakterer og fjollede grimasser. Den har sine øjeblikke, men der er også mange scener, hvor komikken maveplasker.
Romantik mellem en teenage-pige og en mekanisk dinosaur er til gengæld helt normalt. Altså, når nu vi befinder os i samme boldgade som Swamp Thing, King Kong og The Toxic Avenger. Der er visse åbenlyse ligheder.
Det er en kultfilm, og det er ikke så mærkeligt endda. De smukke, unge mennesker er søde og charmerende, og det er sjovt at se dem i disse roller. Handlingen er underholdende, selvom humoren svinger i kvalitet.
