Både Linda og Arnold er tilbage i den sjette Terminator-film, Terminator: Dark Fate, og det samme er James Cameron, der har skrevet historien og taget producerhatten på. Det har dog ikke hjulpet franchisen tilbage på sporet. Den floppede i biograferne, og trods overvejende positive anmeldelser, er den udskældt blandt fans og andre filmnørder.
Efter en kort indledning med en gammel optagelse, hvor Sarah Connor fortæller dr. Silberman om sin drøm og den kommende dommedag den 29. august 1997, begynder filmen i 1998. Dommedagen udeblev, fordi hun, John og den omprogrammerede T-800 stoppede den i Terminator 2.
Sarah og John nyder i stedet livet på en badestrand i Guatemala. Men så dukker en ny T-800 op og skyder John. Død. End of story. Eller hvad? Beslutningen har i hvert fald affødt masser af kritik. Men det er da et fedt tvist. Alt har handlet om John. Den store oprørsleder. Frelser tilmed. Hvis han dør, hvad så? Er krigen tabt? Ja, det er spørgsmålet.
Hæsblæsende actionridt
Efter den overraskende åbningsscene fortsætter historien i nutiden, vores nutid, i Mexico, og vanen tro dukker to mystiske, nøgne personer op i en lynende energikugle. Begge fra fremtiden. Begge på en mission. Nogen skal dø eller reddes, og et hæsblæsende actionridt sættes i gang.
Mackenzie Davis og Natalia Reyes.
Spørger man internettets brokkehoveder, er det en “politisk korrekt” møgfilm. Den foregår som nævnt i Mexico, så den er fuld af ikke-hvide mennesker. Tre af dem er hovedpersoner, og flere af hovedpersonerne er kvinder. I vigtige roller tilmed, hvor de ikke bare skal se godt ud. Den eneste hvide mand er Arnold.
Går man op i den slags, kan man (over)fortolke hver eneste lille detalje, især turen fra Mexico til USA, der inkluderer en illegal indvandring og et besøg i de berygtede detentionsbure, samt den nye MacGuffers rolle i fremtiden.
Der er i hvert fald stof til en heftig debat.
Smækfyldt røvbasker
Men, altså, herregud. Det er stadig bare en smækfyldt røvbasker. Tempoet er højt, der er masser af fed action, og du kan roligt sætte dig godt til rette, kværne en kold yndlingsdrik, proppe hovedet fuld af popcorn og bare nyde turen. Tante Linda og onkel Arnold byder på te og kringle. Vær nu ikke så vrissen.
Filmen har dog et svagt punkt, der handler om håndværket. Det, der kunne have været et fedt tvist, er ikke et rigtigt tvist alligevel. Historien ender alligevel med at være alt for velkendt, blot med nye ansigter.
Opfindsomheden strækker sig ikke langt fra den opskrift, du kender fra de andre film. Nogle scener er endda som tyvstjålet fra dem. Det er på en måde Terminator-franchisens egen The Force Awakens. Gik de mon efter det? Den var jo et biografhit.
Men det er god actionunderholdning, og den er bedre end forventet. Jeg kan erklære mig enig i den hyppigst anvendte ros: det er den bedste Terminator-film siden de første to.
