Gotham

Gotham er Batmans hjemby, og TV-serien af samme navn foregår i den mørke ridders baghave mange år før, han springer ud som udklædt selvtægtsmand. Den begynder, da Bruce Wayne er 12 år gammel og ser sine forældre blive myrdet i gyden bag biografen, de netop har forladt. Første kriminalbetjent på stedet er den unge, nyansatte James Gordon, og hvis du kender mytologien, ved du, at han er fremtidens kommissær Gordon, Batmans allierede i Gothams politistyrke.

TV-serien følger James Gordon, og det var også den oprindelige idé. Men jeg husker mange kritiske fans, der beklagede sig og (tud?)brølede, at de hellere ville have en rigtig Batman-serie. Det påvirkede muligvis serieskaberne. I hvert fald fylder Bruces historie mere og mere for hver sæson. Endda i en sådan grad, at den spinkle teenager springer ud som en lige-ved-og-næsten-Batman, der også bekæmper alle de klassiske Batman-fjender, hvis forvandling til deres skurkagtige alter-egoer pludselig er fuldendte før hans egen.

Gotham var bedst i begyndelsen. Jeg begræd aldrig den manglende Batman, men nød i stedet den nye vinkel og skurkenes tidlige forhistorie. Handlingen fokuserede på den kriminelle underverden og det daglige politi- og opklaringsarbejde. Det var jordnært, og figurer som Pingvinen og Gækkeren dvs. Oswald Cobblepot og Edward Nygma, den ene en stik-i-rend-dreng for natklubejeren Fish Mooney (Jada Pinkett Smith) og den anden en retsmedicinsk tekniker hos politiet, var spændende bekendtskaber med en velfortalt historie.

Samtidig er Gotham en mørk og dyster serie med et snert af horror á la Tim Burton. Den er ikke på niveau med eksempelvis Daredevil og The Punisher, men den skiller sig ud fra de andre DC-serier, og i begyndelsen var den ekstra fed af samme grund.

Problemet med TV-serier på gammeldags TV-kanaler er, at de jagter seere uge efter uge, fordi alt handler om værdien af reklameblokkene. Derfor ser man nu og da, at de bevæger sig længere og længere væk fra udgangspunktet, og i Gothams tilfælde er problemet især, at handlingen bliver mere og mere overdrevet, at Bruces forvandling til Batman rykker for hurtigt fremad, hvilket også presser skurkene til at følge med, og at de kastes ud i flere og flere afstikkere og uventede drejninger.

Advarsel! Spoilere i dette afsnit! En af de største skuffelser er Jokeren. De har fundet en fantastisk skuespiller til rollen. Men i den endeløse jagt på sensationelle (seertillokkende) overraskelser går det hverken værre eller bedre end, at den Joker, vi har, da Batman endelig trækker i arbejdstøjet, er originalens skamferede tvillingebror. Dels er det fjollet, at Jokeren dermed blot er en billig kopi, men det bliver også som et slags matchup mellem Batman: Year One og Jokeren fra The Dark Knight Returns. Den ene er lige begyndt. Den anden er allerede langt, langt foran.

Noget lignende sker for flere af de andre figurer også. Det hele bliver en anelse forhastet, og jeg sidder med fornemmelsen, at de har lyttet alt for meget til de højlydte fans kritik. Suk.

Den gode begyndelse blev derfor afløst af nogle skuffende sæsoner, og jeg er nødt til at trække hjerter fra. Du kan tage det som en advarsel, eller en anbefaling begrænset til første og delvist anden sæson.

Hvis du er nysgerrig, kan du se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *