The Exorcist fra 1973 er en klassiker. I sin tid var det en ekstremt kontroversiel film, der udløste protester, lokale bandlysninger og ekstraordinære forbud mod mindreårige biografgængere, selvom det normalt var tilladt at se R-ratede film i følgeskab med en voksen.
Den skabte en enorm debat om hele aldersgrænsesystemet. Kritikere mente, at filmen fortjente en X-rating, og Warner Bros. måtte have vredet armen om på MPAA, det amerikanske filmforbund, for at opnå R-ratingen. Den daværende MPAA-direktør forsvarede ratingen, men hans efterfølger var en af kritikerne og svor, han ville være meget, meget skrappere.
Stort biografhit
Ikke desto mindre, måske netop af samme grund, blev den et stort biografhit, og selvom den ikke gik rent ind hos alle anmeldere, var de overvejende positive.
Den blev også nomineret til hele 10 Oscars inkl. Best Picture som den første gyser nogensinde, og den vandt to – Best Sound Mixing og Best Adapted Screenplay. Den vandt også fire Golden Globes. Her snuppede den Best Picture, Best Director og Best Supporting Actress (Linda Blair).
Den gjorde for horror, hvad 2001: A Space Odyssey gjorde for science fiction, skrev magasinet Cinefantastique, og der er noget om snakken, for filmen inspirerede utallige andre gysere og løftede genrens anseelse til nye højder, hvilket udløste større budgetter og interesse fra etablerede stjerner, der tidligere havde undgået den type film.
“The power of Christ compels you! The power of Christ compels you!”
Som titlen afslører, handler den om en eksorcisme. Linda Blair er en 12-årig, dæmonbesat pige, og Max von Sydow er præsten, der forsøger at uddrive djævelen. Mere behøver jeg ikke afsløre om handlingen.
Det er en meget gammel film, men den er stadig vældigt skræmmende. Selvom den er overnaturlig, har den en uhyggelig autenticitet skabt af dygtigt skuespil, velskrevet drama og overbevisende, praktiske effekter. Stemningen er intens og ubehagelig, og det er ekstra effektfuldt, det sker for en 12-årig pige. Selv lægeundersøgelserne med datidens teknologi og metoder er overraskende grufulde. Som skabt til en gyser.
Bekymrende adfærd
Jeg har ét større kritikpunkt. Det er måske en lille detalje, men det irriterede mig længe, mens jeg så den. Før den første lægeundersøgelse af pigen er der intet, der viser, hvorfor moderen tager hende til lægen. Intet. Ikke én scene med bekymrende adfærd. Og det undrede mig. Den bruger god tid på andre ting i opbygningen. Og der andre ledetråde. Men pigens opførsel ændrer sig først ved lægen.
Derudover er der nogle få løse ender, der efterlader spørgsmål. Hvis du ikke grubler for meget over dem, er det ikke et problem. Men de trækker mig væk fra en perfekt bedømmelse.
Det er stadig en rigtig god filmoplevelse, og den fortjener sin kultstatus. Hvis du ikke har set den, er det på tide. Hvis du har, kan den sagtens tåle et gensyn.
