The Matrix Resurrections er en science fiction-actionthriller fra 2021 produceret, skrevet og instrueret af Lana Wachowski, den ene af de to Wachowski-søskende, der skabte originalen i 1999 samt de to efterfølgere i 2002 og 2003.
Jeg vil nødigt afsløre for meget om hvordan og hvorfor, men Neo og Trinity er tilbage. Der er gået en masse tid, og der er sket en masse både i og udenfor maskinernes virtuelle verden, hvor de fleste mennesker er fanget.
Blandet modtagelse
Filmen har ikke overraskende fået en blandet modtagelse. Dels er en efternøler endnu sværere end en svær 2’er. Dels er de to forrige efterfølgere allerede udskældte, og denne 4’er lægger sig tættere op af dem end originalen.
Der er to væsentlige detaljer, man kan elske eller hade. Den ene er måden, filmen hylder originalen og samler tråden op igen. Onde tunger vil tale om genbrug. Den anden er instruktørens nye, kreative valg.
Dem, der kun kan lide originalen, vil formentlig hade den. Lige som de to efterfølgere finder den en uventet retning. Den tager røven på os. Igen. Det er modigt, men også risikabelt.
Nostalgi og skønhedsfejl
Den bruger masser af tid på konceptet, ikke mindst pga. den nye vinkel. Det er tankevækkende, og nogen sci-fi-nørder vil elske det. Jeg er en af dem.
Action, kung fu og alle de fede effekt-scener træder i baggrunden. Mere end i Reloaded og Revolutions. Så meget desto mere grund til, den næppe vil vinde fans tilbage.
De gamle film havde skønhedsfejl pga. teknologiens begrænsninger. Alligevel var de mere imponerende. Mere nyskabende. Mere kreative. På det område har filmen intet, du ikke har set før. Store effekter er blevet hverdagskost.
Det samme kan siges om kampscenerne. De er flotte, men ikke så flotte som originalens.
En smuk hyldest
Det er også lidt ærgerligt, at hverken Hugo Weaving og Laurence Fishburne er tilbage. Sidstnævnte får et fint eftermæle, og førstnævntes karakter spiller stadig en rolle. Men det havde været endnu federe at se dem selv.
Er den woke? Kritikere vil sige ja. Højlydt og med afsky. Måske glemmer de, at de gamle film også havde stor diversitet og stærke kvinder.
Men det er ikke alt sammen negativt. Jeg kan lide historien og de nye vinkler. Det tog fusen på mig – på den gode måde. Jeg kan også lide, at forholdet mellem Neo og Trinity er i centrum. Det er en smuk hyldest til deres karakterer.
