The Mist

The Mist er baseret på en historie af Stephen King. Som titlen antyder, handler det om en dis, der lægger sig over en lille by og isolerer en gruppe mennesker i et supermarked, da det går op for dem, der gemmer sig noget farligt i disen.

Den første, der forsøger at gå udenfor, bliver flået i stykker af et væsen med tentakler fulde af tænder. Den første nat bliver de angrebet af kæmpeinsekter. På en mission til apoteket ved siden af supermarkedet for at skaffe smertestillende midler bliver de angrebet af kæmpestore edderkopper. Intet er, som det plejer at være.

Filmen er instrueret af Frank Darabont, der også står bag The Shawshank Redemption og The Green Mile, to fremragende film. Men The Mist når ikke samme højder.

I modsætning til dem, er The Mist en regulær gyser, og selvom det er en klassisk Stephen King-fortælling, hvor det vigtigste element er et psykologisk spil mellem de medvirkende, bliver filmens isolerede placering og situationens håbløshed en anelse begrænsende.

Måske er jeg bare en smule undervældet ift. de førnævnte King-film. Det er en veludført gyser med masser af lækre sager. Du kommer ikke til at kede dig. Slutningen er overraskende og rigtigt dyster.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.