The NeverEnding Story er en tysk-produceret eventyrfilm fra 1984 instrueret af Wolfgang Petersen. Han er er også manden bag bl.a. Enemy Mine, Outbreak og Air Force One.
Filmen er baseret på Michael Endes berømte roman fra 1979. Ende selv er svært utilfreds med resultatet og lagde endda sag an for at stoppe den. Han har kaldt den: “Et gigantisk melodrama bestående af kitsch, kommercialisme, plys og plastik.”
Handlingen følger Bastian, en helt almindelig, fantasifuld dreng, der elsker at læse bøger. Han låner en mystisk bog i en boghandel og pjækker fra skole for at læse den.
Bogen handler om Fantasia, en eventyrlig verden, som er ved at blive opslugt af den grusomme Ingenting. Deres sidste håb er Atreju, en mægtig kriger.
Mens Bastian med stor nysgerrighed følger Atrejus strabadser på siderne i den tykke bog, går det op for ham, han selv er en del af historien. Hvad?! Kan det virkelig passe, tænker han.
Fantastisk eventyrfilm
Det er en af min barndoms yndlingsfilm. Senere læste jeg bogen også. Der er ganske rigtigt store forskelle. Filmen ender cirka halvvejs i bogen. Den er overraskende kort, måske endda lidt tyndbenet.
Men! Men, men, men!
Det er en fantastisk eventyrfilm. Jeg er forbløffet over, hvor flot den stadig er. Kulisserne, dukkerne, de praktiske effekter. Håndværket er enestående. Smukt tilmed. Jeg er rent ud sagt målløs.
Måske er det fordi, det er første gang, jeg ser den på BluRay. Kvantespringet fra datidens VHS er monumentalt. Jeg troede ikke, den ville være så flot. Hellige håndmad!
Historien er perfekt. Enkel, men perfekt. En god, klassisk eventyrrejse med et ekstra meta-lag – eller to. En fortælling med store følelser og vigtige budskaber i børnehøjde.
Jeg nød virkelig gensynet, og jeg blev overraskende rørt. Filmen er fremragende i sin egen ret.
