The Omen er en gyser fra 1976 med selveste Gregory Peck, en af de største filmstjerner fra 1940’erne til 1960’erne, kendt for bl.a. To Kill a Mocking Bird, der gav ham en Oscar.
Handlingen begynder den 6. dag i den 6. måned klokken 6 om morgen i Rom. Den amerikanske diplomat Robert Thorn har netop fået en dødfødt søn, og han er ulykkelig på sine egne og især hustruens vegne.
Hospitalets præst tilbyder ham at adoptere et andet nyfødt barn, hvis mor er død under fødslen. Ingen behøver vide noget, forsikrer præsten.
Dyrets tal
Du kender formentlig historien. Eller måske myten om tallet 666, dyrets tal, der stammer fra Johannes’ åbenbaring i Biblen og siges at referere til Lucifer, djævelen.
Filmen lægger kortene på bordet med det samme, og selvom mystikken sniger sig ind på de stakkels forældre, er du hele tiden et skridt foran.
Men det gør ikke spor, for spændingen ligger ikke i afdækningen af barnets ophav og sande natur, men i forældrenes videre skæbne. Vil det lykkes dem at opdage sandheden i tide, og hvad kan de gøre? Det er spørgsmålet.
Bibelsk gyser
Til min store overraskelse er instruktøren selveste Richard Donner, manden bag de to første Superman-film med Christopher Reeve samt den eventyrlige Ladyhawke. The Omen er vidt forskellig fra dem, og jeg havde aldrig gættet, det var ham. Men håndværket er i orden. Han kan sit kram, og det er en rigtig velfortalt fortælling.
Mine tanker kredser om The Exorcist, som jeg også har set i denne oktober. De har intet med hinanden at gøre, men begge er bibelske gysere fra 1970’erne, og begge er store genreklassikere.
Hvis jeg skal vælge, er The Omen den bedste af de to. Begge er veludførte værker, men Eksorcisten begik nogle fejl, der frustrerede mig. The Omen sætter alle fødder rigtigt.
