The Princess Bride, også kendt på dansk som Prinsessen og de skøre riddere, er en eventyrkomedie fra 1987 instrueret af Rob Reiner. Den er baseret på en roman fra 1973 af William Goldman, hvis skriverier bl.a. tæller Butch Cassidy and the Sundance Kid og All the President’s Men.
Instruktøren er ligeledes en alsidig herre og manden bag komedier som This Is Spinal Tap og When Harry Met Sally samt dramaer som A Few Good Men og sågar Stephen King-filmene Stand by Me og Misery.
Det er en fortælling om sand kærlighed. Westley (Cary Elwes) og Buttercup (Robin Wright) er en bondedreng og bondepige, som elsker hinanden. Men før de kan få hinanden, må de gå grueligt meget igennem.
Det er nemlig ikke bare en kyssebog, men et rigtigt eventyr med sværdkampe og slåskampe, tortur og hævn, kæmper og monstre og meget, meget andet.
Det er også en kultfilm med særligt dedikerede fans, som kan samtlige replikker udenad. Her kan jeg ikke helt være med. Så mange gange har jeg ikke set den – endnu?
Den danske titel er formentlig inspireret af en anden dansk titel, Monty Python and the Holy Grail. Begge film er eventyrkomedier med masser af skøre indfald, omend humoren ikke helt er den samme.
Jeg vil snarere sammenligne denne med Mel Brooks’ film. Han castede også Elwes i sin version af Robin Hood, og der er et både genremæssigt og komediemæssigt slægtskab mellem de to film.
Det er en rigtigt sød og hyggelig eventyrfilm fuld af sjove scener og skægge karakterer. Den er faktisk svær at beskrive ud over disse spæde forsøg, og jeg mistænker, den ikke nødvendigvis er for alle. Men jeg elsker den.
