Van Helsing er en actiongyser fra 2004 skrevet og instrueret af Stephen Sommers. Han er manden bag bl.a. Deep Rising og The Mummy. Den er inspireret af klassikere som Dracula, Frankenstein og Dr. Jekyll & Mr. Hyde.
Hugh Jackman er en ung udgave af dr. Abraham Van Helsing, Draculas ærkefjende. Han arbejder som monsterjæger for Vatikanet og sendes til Transsylvanien, da den gamle vampyrgreve er ude på noget.
Det er en opfindsom nyfortolkning. Van Helsing er som en hemmelig agent, og Vatikanet har deres egen “Q-afdeling,” hvor vi præsenteres for alskens nye våben og gadgets. Det er som at se en forhistorisk version af James Bond.
Vampyrisk vrøvlehoved
Jeg er ikke vild med filmens Dracula. Han spilles af Richard Roxburgh, der er langt bedre som skurk i en lignende film, The League of Extraordinary Gentlemen. Som Dracula er han klejn og lidet intimiderende. Overraskende fuld af selvmedlidenhed. Mere ynkelig end ond.
Han er også et eksempel på skriveriets fejl og mangler. En monolog starter med: “Hvorfor kan de ikke lade os være. Vi tager jo kun dem, vi har brug for” og slutter med: “Jeg er i krig med verden og hver eneste levende sjæl i den!”
Okay, okay, en karakter kan godt være et vrøvlehoved. Men jeg forventer nok lidt mere af den gode, gamle vampyrgreve.
Vil du se min smukke havudsigt?
I det hele taget er der mange pudsige replikker. På et tidspunkt siger Anna (Kate Beckinsale): “Min far forsvandt, da han søgte efter Dracula. Han var på vej til havet.” Og så skifter hun tone: “Jeg har aldrig set havet. Det må være smukt.” Van Helsing kigger ømt på hende og sender hende et lille smil.
Det er grinagtigt dårligt. Meget værre, end jeg huskede. Hvad har Sommers dog tænkt? Kan det være dårligt med vilje?
En sidste skuffende detalje i manuskriptet er, at Van Helsing har en mystisk fortid. Han husker den ikke, men han drømmer om begivenheder, der antyder et meget langt liv. Dracula ved noget og kalder ham konsekvent Gabriel. Men vi får aldrig mere. WTF?!
Bevingede vampyrdamer
Det er til gengæld en flot film. Smukke kulisser og kostumer. Store landskaber og enorme borge, der vokser ud af klipperne. Meget af det er skabt i CGI, men det er stadig pænt.
Nogle effekter er forældede. Mr. Hyde er en gummi-agtigt CGI-skabning. Til gengæld er de bevingede vampyrdamer imponerende.
Trods ovenstående kritik er den underholdende. Der er mange fede actionscener, og man kan sagtens se eller gense filmen for at nyde dem.
