Venom: Let There Be Carnage er en superheltefilm fra 2021 instrueret af Andy Serkis. Han er bedst kendt som stemmen og motion-capture-ansigtet bag Gollum fra The Lord of the Rings-filmene og Cesar fra Planet of the Apes-filmene. Han har også instrueret Mowgli: Legend of the Jungle.
Eddie Brock (Tom Hardy) er tilbage, og det samme er hans hjerne-ædende parasit-roomie, Venom. De kæmper stadig med at lære at leve sammen, Eddie har stadig kærestesorger, og karrieren er stadig i ruiner.
Det sidste ændrer sig dog, da seriemorderen Cleetus Kasady (Woody Harrelson) insisterer på at give et eksklusivt interview til Eddie. Venom finder et spor, der fører til Cleetus’ ofre, og Eddie får æren for opdagelsen.
Cleetus bliver dømt til døden, og det er han naturligvis stærkt utilfreds med. Han ville bare sole sig i seriemorder-berømmelsen og sende et hemmeligt budskab til sin gamle kæreste. Skæbnen og filmmagerne vil dog, han får en chance for at hævne sig.
Ikke så ringe endda
Hvis du kender tegneserierne, ved du meget mere om, hvad der vil ske. Undertitlen indeholder også en stor ledetråd. Men jeg vil ikke afsløre mere, hvis du intet ved.
Det er en film i samme tråd som 1’eren. Humoren er stadig plat og fjollet, men historien er faktisk bedre. Dybest set er Eddie selv en uinteressant karakter, i hvert fald i denne version. Men Cleetus er spændende.
Hans baggrundshistorie er ganske vist fuld af klichéer. Den vækker minder om Natural Born Killers. Men den udfylder tiden bedre, end den rodede omgang, vi fik i forgængeren.
Det er en tilpas underholdende anti-superheltefilm. Der er masser af action, og selvom filmen er PG-13-ratet, føles det en anelse mere blodigt og brutalt med Venom som byens nye superhelt.
Jeg kan også anbefale dig at lade rulleteksterne rulle, så du ikke misser post-credit-scenen. Der er en spændende drejning.