The Whole Nine Yards er en komedie fra 2000 instrueret af Jonathan Lynn. Han er også manden bag Clue, Nonner i løbetid og My Cousin Vinny.
Dr. Nicholas ‘Oz’ Oseransky (Matthew Perry) er en tandlæge i et ulykkeligt ægteskab. En dag får han en ny nabo, som viser sig at være James ‘Jimmy the Tulip’ Tudeski (Bruce Willis), en berygtet lejemorder fra Chicago.
Oz’ forfærdelige kone foreslår, at de fortæller gangsteren Janni Gogolak, hvor Jimmy er, og indkasserer prisen på hans hoved. Hun lokker ham med løftet om en skilsmisse. Hvad han ikke ved er, at hendes planer er langt mere ondsindede.
Det udvikler sig til et farligt, men også romantisk dobbeltspil, der også involverer Jimmys ekskone (Natasha Henstridge) og Oz’ dristige sekretær (Amanda Peet).
Det er en sjov, lille film. En hvem-snører-hvem-komedie, hvor hverken du eller stakkels Oz ved hvem, der er på hans side, før den sidste kugle er fløjet, og nogen får hinanden – og de mange millioner, der sørme også er på spil.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.