Snake Eyes: G.I. Joe Origins

Snake Eyes: G.I. Joe Origins er en actionthriller fra 2021 instrueret af Robert Schwentke. Han er manden bag RED og R.I.P.D. Filmen er baseret på Hasbros actionfigurer.

Da titelkarakteren var barn, blev hans far myrdet af ukendte gangstere. Tyve år senere er han en rodløs, vred, ung mand, der tørster efter hævn. Han havner i Yakuzaen. Pludselig står han midt i en bandekrig.

Det er en historie om hævn, men den er ikke typisk og forudsigelig, som man kunne tro. Dels er der masser af ekstra lag i bandeplottet, men du får også karakterens oprindelseshistorie med lige dele oplæring og karakterudvikling til følge.

Jeg forventede en film a la den nye Mortal Kombat. Skillelinjen mellem film baseret på computerspil og legetøj er hårfin. Det går sjældent godt i disse tider, når Hollywood støver gamle varemærker op igen.

Men den er forbavsende god. Der er masser af action, naturligvis. Den er federe end forventet. Der er mere old school kampsport end moderne CGI-akrobatik. Samtidig er det en seriøs thriller med solidt skuespil.

Med andre ord: Det er teknisk set en legetøjsfilm. De kunne nemt have lavet en film som Marvels Shang-Chi. I stedet er den mere som Ninja Assassin. Mindre blodig, men med samme alvor og intensitet.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.