Addams Family Values

Den stolte far med lille Pubert.

Addams Family Values er en gyserkomedie fra 1993 instrueret af Barry Sonnenfeld. Det er efterfølgeren til The Addams Family fra 1991.

Nogen er atter ude efter familiens enorme formue. Denne gang er det en seriemorderske, der gifter og myrder sig til penge. Familiens onkel Fester er hendes næste offer.

Det lyder lidt som en gentagelse af den første film, hvor familiens advokat i ledtog med en lånehaj og dennes søn, der i virkeligheden var en hukommelsesramt Fester, forsøgte at narre sig til pengene.

Heldigvis er der masser af nye djævle i detaljerne. Den sorte enke i barnepige-klæder er en skøn skurkinde med visse formildende femme fatale-kvaliteter. Hun spilles af Joan Cusack, kendt fra bl.a. School of Rock.

Wednesday goes to Camp

Der er også et større subplot med familiens unge generation, Wednesday og Pugsley, som sendes på sommerlejr. Især Christina Ricci folder sig ud i kampen mod lejrens populære pige, Amanda (Mercedes McNab), og de to kvalmende ledere (Peter MacNicol og Christine Baranski).

Det er en rigtig god 2’er. Den når samme høje niveau som 1’eren. Den bevarer alt det, der virkede første gang, og den byder på mere end blot gentagelser.

Den lever og sprudler i kraft af den perfekte rolleliste, hvor især Raul Julia, Angelica Huston og Christopher Lloyd stjal billedet i den første film. Denne gang snupper Christina Ricci sin bid af spotlyset. Hendes karakter havde næppe haft den samme kultstatus uden denne 2’er.

Efterfølgere er ofte unødvendige. Ikke denne gang. Tværtimod. Man får lyst til mere.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.