Wrath of Man

Jason Statham er tilbage i folden hos Guy Ritchie.

Wrath of Man er en actionthriller fra 2021 instrueret af Guy Ritchie (Lock, Stock and Two Smoking Barrels mfl.). Den er løst baseret på den franske Cash Truck fra 2004.

Jason Statham er en nyansat pengetransportchauffør, hvis kølige gemyt og imponerende skydeevner gør ham til dagens mand i skysovs, da han forpurrer et røveriforsøg. Mens de jubler i ledelsen, bliver andre mistænksomme.

Jeg vil ikke afsløre for meget, men der gemmer sig et godt, gammeldags hævnplot bag det, der afvikles som en Heat-agtig kupfilm. Det er et velfungerende genremiks med både tempo, action og brutale gangsterløjer.

Instruktøren kunne have kørt den kronologisk, men valgte i stedet mystikkens snørklede labyrint. Du får svarene drypvist via flashbacks m.m. Den havde formentlig være god uanset, men mystikken giver en ekstra dimension.

Det er Guy Ritchies bedste film længe. Selvom han er en af de filmmagere, der altid underholder, rammer han ikke lige godt hver gang. Her flirter han med sine gamle flammer samt Statham, og resultatet sætter fut i de ulmende gløder fra fordums successer.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.