Cordelia, Angel og halvdæmonen Doyle.
Angel er en fantasy-, ungdoms- og krimiserie fra 1999 skabt af Joss Whedon og David Greenwalt. Du kender formentlig Whedon. Greenwalt er en af forfatterne på Buffy – Vampyrernes skræk. Senere har han også skabt TV-serien Grimm.
Titelkarakteren er Buffys store, ulykkelige kærlighed. Han introduceredes allerede i første afsnit i 1997 og forfjamskede øjeblikkeligt den unge teenagepige med sin skumlende maskulinitet og forførende farlighed. Han er nemlig vampyr, men ikke lige som alle de andre. I sin tid var han en af de værste og mest sadistiske vampyrer, men en sigøjnerklan forbandede ham ved at returnere hans menneskesjæl, så han rigtigt kune se, hvor træls han er.
Han er således en vampyr med en dårlig samvittighed. Han gør alt for at sone fortidens synder, hvilket fører ham i armene på den kønne vampyrdræber. I hvert fald i ånden. De gør alt for at afvise fristelserne, dels af hensyn til de amerikanske censurregler, men også fordi det kan have andre uforudsete konsekvenser. Hvilket det gør, da de endelig giver efter. Forbandelsen er nemlig så skør, at da han får sin lykkelige slutning, løftes den, og så bliver han sørme sjælløs og ond igen.
Det løses de, og med sjælen atter i behold beslutter Angel at rejse til Los Angeles og glemme alt om Buffy. Her begynder spin-off-serien. Han opretter et slags bureau sammen med en sporadisk synsk halvdæmon og Buffys high school-fjende, Cordelia, som egentlig drømte om at blive skuespiller, men ikke har heldet med sig. Han kæmper oftest med overnaturlige fjender, lige som Buffy, men serien føles mere som en krimiserie. Den er mere voksen. Han samarbejder ovenikøbet med en politikvinde nu og da.
Ungdomsserie uden teenagefnidder
De to serier overlapper, og publikum er naturligvis det samme. Man kan ikke engang sige, de er blevet væsentligt ældre siden Buffy, for den begyndte i 1997, altså to år tidligere. Det er skiftet fra high school til storbyen, der gør den mere voksen. Der er ingen teenagefnidder. Men det er stadig en serie til de unge. Hvis man sammenligner med f.eks. The X-Files, hvor Mulder og Scully bekæmper monstre, er der tydelige forskelle. Mere humor. Mindre alvor.
Det ændrer sig i enkelte afsnit, f.eks. da Buffy dukker op. Så er der drama. Og store, store følelser. Det er faktisk bevægende, hvis man ikke er en kold fisk. De er så tæt på, men ak. Skæbnen og forfatterne vil ikke lade dem opleve mere end flygtige nøgenstunder med alt for store drømme om det, de aldrig vil få. Stakkels Buffy og Angel.
Hvis du ikke er til den slags, kan jeg sige, at hun kun dukker op i to afsnit i første sæson. Derefter er hun dømt ude. Men hun har da også mødt en anden i sin egen serie. Hun er jo ikke flere hundrede år gammel, men stadig bare en ung pige med hormoner, behov og kødelige lyster. Det er lidt nemmere med et andet menneske.
Angel får derfor god tid til at kæmpe videre med sine dæmoner og vampyrer og andre overnaturlige fjender i Los Angeles. Serien vokser, nye og gamle karakterer kommer til. Han får ovenikøbet sin egen watcher, selvom han overhovedet ikke er en af de typiske vampyrdræbere, altså teenagepigerne.
Det er udmærket underholdning. Masser af action og god nostalgi. Den har sine år på bagen, og kvaliteten hører til tiden. Men jeg hygger mig ganske fint.
Du kan se den på Disney Plus.
