Carlito’s Way, også kendt på dansk som Fanget af fortiden, er et krimidrama fra 1993 instrueret af Brian De Palma. Han er manden bag bl.a. Scarface og The Untouchables. Den er baseret på to romaner af Edwin Torres, Carlito’s Way og After Hours.
Al Pacino er Carlito Brigante, en tidl. gangster, der løslades efter fem år i stedet for 30, da hans advokat får omstødt dommen pga. en teknikalitet. Han beslutter at droppe det kriminelle liv og gribe den nye chance, han har fået. Men det er nemmere sagt end gjort.
Selvom Carlito kæmper for at holde snuden ude af fedtefadet, kan han ikke forlade de gamle jagtmarker lige med det samme. Han har brug for at rejse kapital, før han kan forlade sit gamle liv. Det giver visse udfordringer, og nu og da slår de gamle reflekser til.
Atypisk gangsterfilm
Du får en spændende og dramatisk fortælling om en mand, som forsøger at drømme og skabe en fremtid med en kvinde, han elsker. Desværre er han ikke alene herre over sin egen skæbne pga. sin omgangskreds, hvor venner kan blive fjender uden varsel.
Det er en gangsterfilm, men den er kun delvist sammenlignelig med f.eks. The Godfather, Goodfellas og lignende. Den type film ligger snarere i Carlitos fortid. Selvom den foregår i lignende miljøer og kulisser, er Carlito en anden type gangster.
De Palma er en dygtig filmmager, en af de gamle mestre, og det er en flot og gennemført film. Men han begår én stor brøler, synes jeg.
Advarsel! Spoiler i dette afsnit!
Filmen åbner med en bid fra slutningen, som desværre afslører og spolerer lidt for meget. Jeg havde foretrukket ikke at vide, det ville gå sådan. Selvom finalen er spændende, er det træls at kende udfaldet. Det spolerer håbet om den lykkelige slutning.
