Charlot og Charlotte

Charlot og Charlotte er en dansk miniserie fra 1996 skrevet og instrueret af Ole Bornedal, der dengang var bedst kendt som manden bag Nattevagten og siden har begået meget andet, eksempelvis den prisvindende Jeg er Dina, John Mogensen-filmen Så længe jeg lever og den historiske TV-serie 1864.

Ellen Hillingsø og Helle Dolleris er et umage kvindepar, der møder hinanden i lufthavnen, hvor de begge er blevet brændt af. Charlot (Ellen) er en selvsikker, rapkæftet karrierekvinde, der netop er landet efter 8 år i New York, og Charlotte (Helle) er en gudsfrygtig eksiljyde, der har mange førstegangsoplevelser til gode. Trods deres forskellighed, knytter skæbnen dem sammen og sender dem ud på en biltur og en nærmest spirituel rejse gennem landet.

Det er næsten en slags dansk version af Thelma & Louise, en amerikansk film hvor Susan Sarandon og Geena Davis er i en lignende situation og stikker af fra det hele. Men Bornedals humor er sort og skør, og de to danske kvinders oplevelser er ret absurde. De møder den ene excentriske figur efter den anden, spillet af folkekære skuespillere som Ove Sprogøe, Tommy Kenter og Preben Kristensen, og deres eventyr minder mere om en film af Terry Gilliam – eller måske Tim Burton.

Det fede ved Bornedal i 90’erne var og er, at han lavede mange ting, der var helt usædvanlige i den danske film- og TV-branche, og selvom inspirationskilderne er amerikanske, har hans kreationer stadig et dansk islæt. Det er en spændende blanding og et frisk pust på den danske scene, og miniserien er lige så unik i dag som dengang.

En lille advarsel. Måske har du også set den på TV i 90’erne, og måske husker du, at soundtracket dengang bestod af numre med bl.a. Nirvana og R.E.M. På DVD’en er de erstattet med danske kunstnere som Sort Sol og Psyched Up Janis. Historien lyder, at de udenlandske numre var for dyre til udgivelsen. Det er lidt synd, men det spolerer ikke hele oplevelsen. Langt fra.

Selvom den er skør, er det også en sød, varm historie om to ulykkelige kvinder, der finder og forandrer hinanden til det bedre på deres fælles selvransagelsesrejse, og derfor er den mere end bare et stykke underholdende absurdteater. Den har noget på hjerte, og man forelsker sig i de to skønne kvindefigurer og deres historie. Det er en smuk, lille fortælling om tro, håb og kærlighed.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *