Dark City er en science fiction-thriller fra 1998 instrueret af Alex Proyas. Han er manden bag bl.a. The Crow. Han skrev manuskriptet sammen med David S. Goyer (The Dark Knight) og Lem Dobbs (The Hard Way).
Handlingen følger en mand (Rufus Sewell) med hukommelsestab. Han vågner på et hotelværelse og ved ikke, hvem han er, og hvordan han havnede der. I værelset finder han liget af en halvnøgen kvinde, og kort efter ringer telefonen. En mystisk doktor (Kiefer Sutherland) råder ham til at flygte.
I mellemtiden leder hans hustru (Jennifer Connelly), en natklubsangerinde, efter ham. Det samme gør politiet (William Hurt), og han er deres eneste mistænkte i en serie af mord på prostituerede. Men den største trussel er nogle mystiske, sortklædte mænd.
Der er langt mere under overfladen, og jeg vil ikke afsløre alle godbidderne. Det er en thriller beslægtet med film som f.eks. The Matrix, hvor selve virkeligheden er utilregnelig. Der er visse lighedspunkter, men langt flere forskelle.
Det er en visuelt flot film. Såkaldt neo-noir med dystre, regnvåde, kontrastfyldte kulisser og en nedtonet farvepalet. Her minder den også om The Matrix, og Wachowski-søstrene kan sagtens have skævet til den.
Plottet er spændende og fascinerende. Et herligt mysterie a la Doctor Who og The Twilight Zone. En godtepose for sci-fi-nørder og gyserfans med hang til mere end redskabsmordere og blodsudgydelser. Her får du en anden type uhygge.
Det er en film med samme høje ambitionsniveau som førnævnte The Matrix, og det er de mindste detaljer, som forvandlede den ene til et kæmpehit, mens den anden må nøjes med kultstatus i filmgrupperne.