Death Becomes Her, også kendt på dansk som Døden klæ’r hende, er en fantasy-komedie fra 1992 instrueret af Robert Zemeckis (Who Framed Roger Rabbit?, Back to the Future).
Goldie Hawn og Meryl Streep er gamle veninder og bitre rivaler. Streep er en smuk, ombejlet skuespillerinde, der altid stjæler Hawns kærester. Da hun sætter kløerne i venindens forlovede, en succesrig plastikkirurg (Bruce Willis), bliver Hawn sygeligt besat af hævn – og stakkels Willis bliver en lus mellem de to kvinders lange negle.
Det er en sort komedie, og selvom historien er en anden, minder den mig om Beetlejuice. Tonen, humoren og tilgangen til temaer som evig ungdom og skønhed får et morbidt, Tim Burton-agtigt tvist.
Streep, Hawn og Willis er et veloplagt trekløver, og handlingen er som et gyseligt lystspil.
Effekterne er overraskende gode. De er ikke perfekte, men de er som en god tryllekunst, hvor man tænker: hvordan har de lavet det?
I dag er svaret altid CGI, men filmen er næsten 30 år gammel. Zemeckis har gode erfaringer med effektfilm, men han er ingen James Cameron eller Steven Spielberg. Det imponerer mig, at en komedie fra 1992 har så flotte effekter.
Den vandt en Oscar for Best Visual Effects foran Alien 3 og Batman Returns.
