Joely Richardson, kendt fra bl.a. Nip/Tuck
Drowning by Numbers er et britisk komediedrama fra 1988 skrevet og instrueret af en filmmager ved navn Peter Greenaway. Han er kendt for en malerisk stil og brug af kontrastfyldte elementer som natur og arkitektur, mennesker og møbler, kostumer og nøgenhed, og sågar sex og død.
Filmen handler om tre kvinder, en mor og datter samt en niece, der alle hedder Cissie af en eller anden grund. Men det er ikke alt, de har til fælles. De myrder også alle tre deres ægtemænd ved at drukne ham.
Den vandt prisen for Best Artistic Contribution ved Cannes’ filmfestival i 1988. Det overrasker mig ikke, for den er kunstnerisk og malerisk i sin udtryksform. Der er stor fokus på scenografien, som byder på mange sære kulisser og et rigt dyreliv. Især insekter.
Mærkelig kunstfilm
Den foregår i et besynderligt lille bondesamfund fuld af mærkelige karakterer. Den er fortalt på en bizar måde, som vist nok skal forestille at være humoristisk.
I mangel af bedre eksempler vil jeg sammenligne den med de Jean Rollin-film, jeg har set. Der er ganske vist ingen uhygge, selvom den teknisk set handler om mord, men der er den samme kunstfilmsagtige tilgang.
Alt dette skriver jeg på baggrund af lidt research og 25 minutters filmoplevelse. Jeg orkede ikke at se mere. Det er en mærkelig film, og jeg forstår den ikke. Beklager.
