Gamle mænd i nye biler er efterfølgeren til I Kina spiser de hunde. Harald (Kim Bodnia) og hans to kokke, Martin (Nikolaj Lie Kaas) og Peter (Thomas Villum Jensen) er tilbage, men filmen foregår faktisk før forgængeren.
Jeg husker ikke hvorfor. Harald-banden overlever masseskyderiet i slutningen af den første film. Men Vuk er i live igen, og det i sig selv er en fin begrundelse. Han er en lille, men vigtig brik i både morsomhederne og den ulmende konflikt mellem Harald og en anden gangster ved navn Ratko.
Lige som den første film er efterfølgeren en tour de force i bandens kaotiske hverdag, hvor omstændighederne kaster dem ud i den ene actionfyldte begivenhed efter den anden, og hvor de selv på egen kluntede manér bidrager til, at det ofte går værre end bedre.
Når jeg holder dem op imod hinanden, er den første marginalt bedre. Den har lidt flere lag og nogle af de bedste scener med Harald-banden (og Vuk). Men Gamle mænd i nye biler er en fuldgod efterfølger, hvor især humoren rammer plet igen. De tre hovedkarakterer og de mange biroller er som gamle venner. Man føler sig hjemme lige med det samme.
Tilføjelsen af Iben Hjejle, der gør det, hun gør bedst (at skælde Harald ud), og Jacob Haugaard som kringlefikseret kvaksalver sidder også lige i skabet.
Jeg så begge film i rap, og det var et skønt gensyn. Det er faktisk drønærgerligt, at de ikke lavede flere, for de fungerer skidegodt som en Spang’sk version af Olsen-banden. I en scene hylder filmen endda de gamle banditter og den ene af deres skabere, Henning Bahs, som døde samme år.
