Green Lantern er den første og foreløbig eneste filmatisering af DC-universets grønneste superhelt. I modsætning til Green Arrow, der kun er klædt i grønt, er Green Lantern faktisk drevet af grøn energi, nemlig viljestyrke, som altså er en grøn energiform. Helt bogstaveligt. Den er formentlig også vedvarende og CO2-fri, men det er en anden snak.
Ryan Reynolds er Hal Jordan, en vovemodig endda dumdristig, men også livsmæssigt tilbageholdende og sågar usikker testpilot, der kæmper med at leve op til andres forventninger og sin fars eftermæle. Han er uansvarlig og utilregnelig, og han ved det, så han bliver svært overrasket, da en nedstyrtet, døende rummands magiske kraftring udvælger ham som den næste Green Lantern.
Det er Ryans tredje superhelteforsøg. Først var han Hannibal King i Blade: Trinity. Så blev han Deadpool i X-Men Origins: Wolverine. Og nu er han Green Lantern. Altså i filmen. I virkeligheden er han Deadpool igen. Med meget større succes i andet forsøg. Heldigvis.
De bedste intentioner
Det er en superheltefilm med de bedste intentioner. Den havde et stort budget og en solid rolleliste med store, talentfulde navne. Man skal ikke lægge noget i Ryans mange forsøg. Han ville det tydeligvis mere end de andre kandidater, og han gør sit bedste.
Marvel buldrede fremad med deres nye filmunivers, og det var meningen, at Green Lantern skulle være den første i DC’s ditto. Der er endda flere ligheder mellem den og Iron Man.
Begge film er baseret på en karakter, der ikke har været filmatiseret før. Begge hovedpersoner er en charmerende, vittig type, der skal tage sig sammen for at blive helten. Og begge introducerer det hemmelige agentur, der kan samle tropperne.
Iron Man introducerer SHIELD og Nick Fury. Green Lantern introducerer Amanda Waller, og det er næppe tilfældigt, at de har castet en stjerne som Angela Bassett. For rollen er relativt lille i filmen, men i et større filmunivers ville det være noget andet.
Men filmen storfloppede. Den indtjente sølle 219 mio. dollars, anmelderne slagtede den, og fansene hader den stadig. Warner Bros. droppede alle tanker om at bygge videre på den.
Bedre end sit rygte
Jeg hader den ikke. Den er bedre end sit rygte, og den forsøger at være en god, gammeldags superheltefilm. Der er scener og øjeblikke, der vækker minder om de gamle Superman-film. Der også gode, sunde budskaber om at kæmpe, selv når det ser umuligt ud, og ikke give efter for frygt. På papiret krydser den alle de rigtige kasser.
Den er også opfindsom, flot, sjov og spændende, og den ligner de historier, jeg husker fra barn. De grønne lygters korps og vogterne og deres verden. Ud fra min hukommelse rammer den rigtigt.
Men handlingen kan godt virke en smule rodet. Der er scener her og der, som isoleret set er fine. Men i en større kontekst falder de lidt udenfor. Og så er der skurken. En lidt for ligegyldig skurk.
Jeg kan godt li’ den. Den har lidt af det hele, og der er meget, der virker. Men der er også fejl og mangler. Jeg ender på 7 hjerter.
