Ih, det var dog den stiveste

Ih, det var dog den stiveste (Kyrkoheden) er en svensk, erotisk komedie fra 1970, og den lokkede mig med Dirch Passer. De danske distributører har været så frække at inkludere den i deres Dirch Passer Collection, selvom hans rolle er umådeligt lille.

Okay, det passer ikke helt. Den lokkede mig også med bare damer. Ja, jeg er åbenbart en gammel gris.

Den foregår i Sverige i 1800-tallet. Alle raske mænd er i krig mod russerne, og de unge landsbypiger er forårskåde og fniser ved synet af en hvilken som helst mand. Selv en halvgammel, småtyk præstesøn kan bruges.

Det er ikke realistisk, men sådan skulle det åbenbart være dengang. Og som om det ikke var nok til at garantere lummerheden, forhekses præstesønnen af en hævngerrig heksedatter, der forbander ham med en permanent erektion. Omgivet af liderlige og yderst hjælpsomme landsbypiger bliver det naturligvis en hård prøvelse … eller hvad?

Ja, det er en meget, mærkelig hævn. Okay, han er præst og lidt ubekvem ved hele affæren, men alligevel. Så er det heller ikke værre. Snarere tværtimod.

Desværre er det bare en dum og totalt usjov film. Der er ingen charme og lune. End ikke lummerheden og de mange nøgne damer er et forsonende træk. Aldrig har jeg hygget mig så lidt i selskab med så mange bare bryster.

Jeg kæmpede mig igennem den i et spinkelt håb om noget bedre, og for at se Dirch. Der er få steder, hvor man næsten griner af, hvor dumt og dårligt, det er. Og Dirch er Dirch, så hans scene er også filmens højdepunkt.

Men jeg kan ikke anbefale den.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.