Mordet i Venedig (originaltitel: A Haunting in Venice) er en thriller fra 2023 baseret på Agatha Christies Hallowe’en Party. Filmen er den tredje i rækken af nyindspilninger med Kenneth Branagh i rollen som Hercule Poirot.
I Christies livslange forfatterskab er der dog mere end 30 år i mellem denne fortælling og forgængeren, Døden på Nilen.
Handlingen er sat i 1947, ti år efter forgængeren. Poirot har trukket sig tilbage og lever i luksuriøs isolation i Venedig. Den sidste film sluttede et mere lykkeligt sted, men det gjaldt åbenbart ikke til detektivens dages ende. Der kan ske meget på ti år.
Han lokkes ud af sin overdådige hule af en gammel ven, der tager ham med til en seance i et tidligere børnehjem, som siges at være hjemsøgt af børnenes ånder. Her bliver han ikke overraskende viklet ind i et nyt mordmysterie.
Forfulgt af mordere
Opskriften er både ny og velkendt. Selvom Poirot har arbejdet professionelt som detektiv i årtier, er den røde tråd i de tre film, at han dumper uforvarende ned i nye sager. At mord bare må og skal ske i hans nærhed, så snart han vover sig udenfor.
I alle tre film sker mordet i et mere eller mindre tillukket scenarie, hvor samtlige mistænkte kan tilbageholdes og udsættes for Poirots observante øjne og skarpe tunge.
Det nye er den uhyggelige og muligvis overnaturlige vinkel i det hjemsøgte børnehjem. Her kommer Poirots sanser på overarbejde, for selvom han ikke tror en skid på den slags, kan han ikke regne ud, hvad der foregår, i allerførste forsøg.
Ikke helt skæv
Det er en udmærket, lille film, selvom opskriften måske er lidt for gentagende. Den type mordmysterie lever og fungerer, når karaktererne er gode, og de indbyrdes relationer og sågar intriger udfoldes under opklaringen af mordet. Christie er en succesfuld forfatter med god grund, og Branagh er en dygtig filmmager. Det går ikke helt skævt.
Men den er oppe imod en bedre forgænger. Samtidig er der en anden excentrisk detektiv med på banen, og han behøver ikke holde sig til de gamle traditioner, da han er ny og original. Jeg tænker naturligvis på Daniel Craigs Benoit Blanc. Åbenlyst inspireret af Poirot, men ikke bundet til de samme regler.
Mordet i Venedig er ikke dårlig, men den blegner ved siden af både sin egen forgænger og især klassens nye dreng. Jeg kan godt lide den, men jeg er ikke blæst bagover.
Du kan se den på Disney Plus.
