Pulp Fiction er Quentin Tarantinos store gennembrudsfilm fra 1994. Han havde allerede opnået en vis succes og anerkendelse i Hollywood med debutfilmen Reservoir Dogs og manuskripterne til True Romance og Natural Born Killers, men Pulp Fiction nåede skyerne.
Han vandt Den Gyldne Palme ved Cannes’ filmfestival og en Oscar for Best Original Screenplay. Han var også nomineret som Best Director, og filmen var nomineret som Best Picture samt i yderligere fem kategorier.
Men den var ikke bare en prisvinder og anmelderdarling. Publikum tog den også til sig. Den indtjente 212 mio. dollars på verdensplan, hvilket ville svare til 467 mio. i dag. Det er en rigtig god sum penge for en film med mere dialog end action.
Filmisk novellesamling
Handlingen består af mindre fortællinger. Man kunne næsten kalde den en filmisk novellesamling. De foregår alle i samme univers, og det viser sig, at de krydser hinanden på forskellig vis. Men de er ikke fortalt i kronologisk rækkefølge.
Nogle af dem er baseret på scener, der blev til overs fra True Romance. Men Tarantino har lagt det nødvendige arbejde i dem, og det føles ikke som rester fra et andet projekt. På ingen måde. Tværtimod. De er alle som uundværlige mesterværker i en komplet samling.
Den foregår i kriminelle miljøer. Gangsterbossen Marsellus Wallace er et omdrejningspunkt for de fleste karakterer, og har har selv en prominent rolle i én af historierne. Men jeg vil ikke afsløre detaljerne, hvis du ikke har set den.
Travoltas comeback
John Travolta fik et nyt gennembrud i filmen. Han var naturligvis stadig et stort navn, husket og elsket for Grease og Saturday Night Fever. Men hans karriere var reduceret til romantiske komedier som Det er mig der snakker, hvortil han netop havde indspillet en 3’er. Pulp Fiction gjorde ham cool igen, og åbnede alle dørene i Hollywood på ny.
Tarantino har siden gjort det til ét af sine varemærker at caste udenfor boksen og gerne blandt tidligere ikoner, verden næsten har glemt. Eksemplerne tæller bl.a. Pam Grier i Jackie Brown og David Carradine i Kill Bill.
Ud over Travolta får du en rolleliste propfuld af skønne mennesker. Fra Christopher Walken og Harvey Keitel i mindre roller til Samuel L. Jackson, Bruce Willis og Uma Thurman i hovedrollerne. Alle fantastiske karakterer.
Tarantinos bedste?
Tarantino har begået flere store film siden, men mange betragter stadig Pulp Fiction som højdepunktet i hans karriere. Det er en unik film både dengang og nu. Den har mange af de bedste karakterer og scener, han har skrevet og lavet. Den er fremragende.
Sidst, men ikke mindst, må jeg fremhæve soundtracket. Der er ingen klassiske kompositioner. Det er alt sammen musiknumre fra 50’erne, 60’erne og 70’erne i genrer som rock, country og soul. Det er rigtigt fede numre, som mikser utroligt godt med filmen.
Musikken blev også et af hans varemærker. Han er eminent til at udvælge numre, som til sammen udgør en lige så unik skive at lytte til, som hans film er at se – og opleve.
Måske er det hans bedste film. Den er virkelig gennemført. Jeg får svært ved at vælge, hvis jeg laver en liste en dag. Jeg har uddelt alle ti hjerter til flere af dem. Denne her bryder ikke den tradition. Tværtimod.
