Jackie Brown

Jackie Brown er Quentin Tarantinos tredje film. Den er baseret på Rum Punch, en roman af Elmore Leonard, der også har skrevet bl.a. Get Shorty og Out of Sight. Tarantino har forvandlet den til en blaxploitation-hyldest med genredronningen Pam Grier.

Hun spiller titelfiguren, en tidligere straffet stewardesse, der smugler penge for en illegal våbenhandler (Samuel L. Jackson). En dag bliver hun snuppet af en ATF-agent (Michael Keaton), og så beslutter hun, at nok er nok.

Selvom den er en hyldest til Pam Grier-film som Coffy og Foxxy Brown, er den knap så selvtægts- og hævntogtsagtig. Den er et krimidrama, og ift. Tarantinos øvrige filmografi, er den overraskende blod- og voldsfattig.

Stærk kvinderolle

I modsætning til mange andre Tarantino-film hylder den heller ikke blaxploitation-genren ved at svælge i det, der kendetegner den. I stedet giver den Grier chancen for at udfolde et ægte skuespilstalent i en stærk kvinderolle uden forbehold og andre billige point = ingen bryster, baller og afro-dusk.

Det er en anmelderrost film, der pustede nyt liv i både Griers og Robert Forsters karrierer. Begge opnåede nomineringer til hhv. en Golden Globe og Oscar for deres roller. Det blev dog Sam Jackson, der vandt en pris; en Sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin.

Jeg var 19 år i 1997. Ovenpå Håndlangerne og Pulp Fiction var jeg ikke forberedt på Tarantinos pludselige stilskifte. Jeg kendte ikke Pam Grier og blaxploitation endnu, og jeg havde ikke for alvor fået øjnene op for filmmagerens fantastiske dialoger. Jeg var derfor en anelse undervældet dengang.

70’er-hyldest

I dag er en helt anden snak. Nu kender jeg den skønne dame, som i øvrigt ser fantastisk ud og har en udstråling, der vækker undren over, at Hollywood nogensinde kunne glemme hende. Jeg elsker den subtile 70’er-hyldest, og det klæder Tarantino at prøve kræfter med andre virkemidler. Men dialogen er stadig umiskendeligt hans.

Det er en god fortælling, et godt drama og næsten en Tarantino’sk kupfilm. Det er på mange måder et klassisk hvem-snørrer-hvem-plot, og man kan godt mærke forfatterens aftryk. Tarantino er bare mere toneangivende end kollegerne bag filmatiseringerne af førnævnte Get Shorty og Out of Sight.

I skrivende stund kan du se den på både Viaplay og HBO.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.