Sisu er en finsk actionfilm og historisk inspireret krigsfilm skrevet og instrueret af Jalmari Helander, hvis øvrige bedrifter bl.a. tæller den dyreste finske film nogensinde, Big Game med store navne som Samuel L. Jackson, Ray Stevenson, Ted Levine og Felicity Huffman.
Den fik premiere på Torontos internationale filmfestival sidste år, men den har netop fundet vej til de danske biografer, og jeg synes, du skal give den en chance. De snakker en lille smule finsk, men mest engelsk, hvis det har nogen betydning.
Handlingen følger en guldgraver i 1944, hvor nazisterne invaderede Lapland. Efter lang tids søgen finder han endelig guld, men da han begiver sig mod civilisationen, render han ind i en deling tyske soldater, som opdager, hvad han har i sine saddeltasker.
Det udvikler sig til en kamp om guldet, og selvom tyskerne er i overtal, er guldgraveren ikke hvem som helst, men en særligt brutal krigshelt, hvis navn jager en skræk i livet på delingens overordnede, der råder kommandoføreren til at komme væk i en fart.
Hold da magle!
Bare rolig, så klog er tyskeren ikke. Derfor får du en voldfed actionfilm med blodige nærkampe, heftige skudscener og eksplosive lemlæstelser i Laplands barske, men også smukke landskab.
Billedsiden har nærmest Sergio Leone-kvaliteter. Scenografien er virkelig flot og imponerende. Stilen minder til gengæld mere om Quentin Tarantino, men film som Valhalla Rising, First Blood og sågar Indiana Jones and the Last Crusade dukkede også op i baghovedet.
Instruktøren kan sammenlignes med Tarantino, da han også henter inspiration i andre film og genrer og mikser sin egen yndlingsfilm. Man kunne placere den et sted i mellem Inglourious Basterds og The Hateful Eight. Den foregår ganske vist under krigen, men den ligner mere en western – eller såmænd en Mad Max-film med nazister.
Tag endelig ikke disse mange referencer som et tegn på uoriginalitet. Handlingen er fuld af overraskelser. Det eneste, du ved med sikkerhed, er at guldgraveren nægter at dø. Han overlever de vildeste ting, faktisk så vilde, den kan sammenlignes med Crank på netop det punkt.
Det er således ikke en særligt realistisk film trods den autentiske kulisse. Men, hold da magle, den er fed. Finnerne brager ind på min filmblog med et lille mesterværk.
