Smash Cut

Smash Cut er en canadisk slasher-film fra 2009 med Sasha Grey, en tidligere pornostjerne, der også har har spillet overfor Elijah Wood i thrilleren Open Windows.

Filmen begynder med en advarsel fra en ældre herre ved navn Herschell Gordon Lewis. Måske genkender du navnet. Han er kendt som “Godfather of Gore” – en titel han deler med Lucio Fulci, men Lewis’ karriere går helt tilbage til 60’erne, hvor han lavede tidlige exploitation-film, først nøgenfilm og senere splatterfilm.

Advarslen lyder, at filmen, vi skal se, er en af de mest usædvanlige nogensinde. Så usædvanlige at en sådan advarsel kun er udstedt tre gange tidligere. Så nu er vi advaret, formaner Lewis.

Storbarmet stripper-doktor

Hvis du ikke kender frøken Grey, kan jeg fortælle, at hun ikke er den storbarmede stripper-doktor i første scene, selvom den rolle lever op til alle fordommene om, hvordan en pornostjerne ser ud. Det er såmænd bare en helt almindelig, italiensk-canadisk skuespiller, der hedder Mercedes Papalia. Hun har også været med i bl.a. Taken og The Handmaid’s Tale.

Næ, du skal kigge efter en mørkhåret “naboens datter”-type med små, naturlige bryster. Sasha er ingen Traci Lords eller Sarah Young. Hun er næsten den eneste kvinde i filmen, der ikke ligner en pornostjerne. Hun spiller en ung reporter, der slår sig sammen en berygtet privatdetektiv for at finde sin forsvundne søster.

En anden gammel kending er David Hess, der spillede seriemorderen Krug Stillo i Wes Cravens The Last House on the Left. I Smash Cut er han instruktøren Able Whitman, der er godt og grundigt træt af kritiske anmeldere, utilfredse biografgængere, besværlige skuespillere, krævende investorer og så videre og så videre og så videre.

Han søger ny inspiration – og måske en trøstende lapdance – i den lokale stripklub, hvor han også finder sine scream queens. Mere vil jeg ikke afsløre om aftenens begivenheder. Jeg vil blot sige, at han finder en slags vej ud af krisen.

Jeg frygtede et eller andet klamt makværk pga. advarslen i begyndelsen, men det var heldigvis en spøg. På det punkt er den en helt almindelig splatterfilm. Blodig, absolut, men ikke på et niveau, der lever op til advarslen.

Gang i pølsebiksen

Plottet er ganske vist makabert, men humoren og tonen glatter ud. Husker du De grønne slagtere med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas? De myrder også løs for at holde gang i pølsebiksen. Makabert, men sjovt. Det samme gælder i Smash Cut.

Det er en hyldest til førnævnte Herschell Gordon Lewis, men det er også en moderne gyserkomedie, der finder sin egen satiriske tone. Et blodigt lystspil med masser meta-jokes og selvironi på vegne af genren. Den minder mig også om filmmagere som Sam Raimi og Wes Craven.

Det er en b-film af den bedste slags. Overraskende velproduceret på enkelte områder, en fjollet historie og masser af sort humor til at opveje dårligt skuespil og andre mangler. En stor, positiv overraskelse.

Nøgleord: , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.