Starcrash er et rumeventyr fra 1978 med prominente navne som Christopher Plummer og David Hasselhoff, men det er også en B-film og et skoleeksempel på elendigt filmhåndværk.
Caroline Munro, bedst kendt som Bond-pige (en af dem) i The Spy Who Loved Me, er rumsmugleren Stella Star, der kommer på kant med loven og idømmes straffearbejde på livstid, men flygter og benådes, da universets kejser har brug for hendes hjælp til at finde sin forsvundne søn, der var på sporet af et mægtigt våben i en skjult planet.
Sådan cirka husker jeg de indledende plotdetaljer, men jeg må erkende, at filmen er en rodebunke fuld af tåbeligheder, der sker uden god grund eller forklaring, jammerligt skuespil og ualmindeligt utroværdige forsøg på at lave specialeffekter i rummet. F.eks. er der en scene, hvor en person pludselig får superkræfter. Og en anden scene, hvor rumtorpedoer smadrer igennem ruden på et rumskib, og ud springer rumsoldater klar til kamp. Men ingen bærer rumdragter, og ingen suges ud af det smadrede vindue.
Det er en ubegribeligt dum film på alle niveauer, men for en gangs skyld er Caroline Munro, der skifter til bikini, da hun skal i fængsel, og beholder den på i det meste af filmen, ikke det eneste lyspunkt. Næ, filmen er faktisk så dum og dårlig, den er ufrivilligt morsom og vældigt underholdende.
Jeg kan ikke give en film på det niveau alt for mange hjerter, men hvis du kan li’ dumme B-film, vil du muligvis elske den.
I skrivende stund kan du se den på Prime.
