Lone Hertz og Axel Strøbye.
Takt og tone i himmelsengen er et erotisk lystspil fra 1972 instrueret af Sven Methling. Han er manden bag bl.a. Soldaterkammerater, Majorens oppasser, Passer passer piger og i nyere tid, Krummerne.
Dirch Passer og Axel Strøbye er hhv. grev Axel og baron Joachim. Førstnævnte driver en fidus med villige, unge damer for at få råd til det hele, lidt til og meget mere.
Sidstnævnte er arving til det hele, men kun hvis han fører slægtskabet videre. Det beder den gamle baronesse grev Axel om at sørge for. Til gengæld kan han beholde sit slot og sin fidus. Med mindre politiet afslører ham.
I modsætning til Sengekantsfilmene er det ikke en hård pornofilm, men blot en sjofel komedie med hyppige, men korte glimt af hud (og hår) og erotiske eskapader. Den rider på bølgen, men holder sig til de små skvulp inde ved strandkanten.
Den er fjollet, men ikke helt humorforladt. Det sjoveste er pigernes mange forsøg på at forføre Strøbye, som til gengæld er både komplet uerfaren og håbløst naiv. End ikke hans egne, naturlige drifter lader sig vække – i hvert fald ikke lige med samme.
