Multikunstneren Anders Matthesen er tilbage i tegnefilmsgenren med Ternet Ninja, som er baseret på en børnebog, han selv har skrevet. Vanen tro har han også skrevet og indspillet musikken, han lægger stemme til alle karaktererne – undtagen to – og denne gang har han også taget plads i instruktørstolen; han deler den dog med Thorbjørn Christoffersen, som var en af instruktørerne på Terkel i knibe, Rejsen til Saturn og Ronal Barbaren.
Historien foregår i samme univers som Terkel i knibe, og der er små gensynsroller til populære karakterer som Stewart Stardust og Arne Nougatgren. Hvis jeg ikke husker helt forkert er Terkel også med til Askes fødselsdag.
Aske er hovedpersonen, en relativt almindelig dreng, der går i 7. klasse. Han har problemer med skolens bølle, sin mors nye kæreste og hans forkælede søn, og han er skrupforelsket i Jessica fra 8. klasse, men han tør ikke gøre noget ved nogen af delene.
Det ændrer sig, da onkel Stewart vender hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke. Den viser sig at være besat af en gammel ninjaånd, Taiko Nakamura, der hævner grove uretfærdigheder, f.eks. drabet på den slavefabriksansatte dreng, som syede ninjadukken.
Andens krøllede hjerne
En af de bedste ting ved de to tegnefilm fra Anders Matthesen, ud over de mange herlige karakterer, naturligvis, er hans musiknumre. Teksterne er morsomme, og han kaster sig ud i alle genrer og leverer gode parodier derpå.
I den nye film er nummeret om hævnerånden Taiko Nakamura et af mine favoritter, men partynummeret Pesto og rapparodien Skubber Det Sne rykker også – og så må vi ikke glemme onkel Stewarts glansnummer.
Humoren er klassisk Anders Matthesen i teenage-højde, grov og politisk ukorrekt, men ikke ondskabsfuld. Alle er med på, det bare er fis og ballade.
Der er gode vinkler på klassiske problemstillinger, vi ældre kan huske, og de yngre sandsynligvis kender fra deres egen hverdag. Selvom der findes mange andre børne- og ungdomsfilm, der samler de samme bolde op, kan Andens krøllede hjerne og humor puste masser af nyt liv i genren.
