The Darkest Minds er en dystopisk science fiction-thriller fra 2018 instrueret af Jennifer Yuh Nelson. Hun er kvinden bagt bl.a. Kung Fu Panda 2 og 3. Filmen er baseret på den første bog i en serie på fire bind skrevet af Alexandra Bracken.
Desværre floppede filmen, og alt tyder på, at vi ikke får resten af historien. Det glemte jeg at tjekke, før jeg så den. Jeg advarer med det samme af netop den årsag. Den fungerer rigtigt skidt som enkeltstående film. Meget uforløst.
Hvis du stadig er nysgerrig, handler den kort fortalt om, at verden rammes af en mystisk virus, som slår cirka 90 procent af alle børn ihjel, mens resten får særlige evner indenfor fem kategorier. Myndighederne udvikler en forenklet trusselspyramide med farvekoder. Lige til at gå til. Nem at forstå. Selv for en 10-årig, så hun kan reagere hurtigt og redde sig selv.
Det gør hun nemlig, vores unge hovedperson. Hun er i virkeligheden i den næstfarligste kategori, men det er også den kategori, hvor evnen er ”jedi mind tricks” – så hun hjernevasker sin bøddel og lever videre, mens alle tror, hun er harmløs.
På et tidspunkt bliver det relevant at flygte, og så møder hun andre børn, der lever det frie liv på flugt fra hhv. børnejægere, mistænkelige oprørsgrupper og andre mistroiske børn. Det er en verden, hvor man ikke rigtigt kan stole på nogen.
Præmissen minder ganske vist om meget andet, og filmens beskedne budget placerer den ikke på niveau med de forløbere, den halser efter. Den kommer tværtimod på bagkant i mere end én forstand. Tiden er rindet ud for young-adult-filmatiseringer.
Men den har potentiale, og som gammel bognørd fik jeg alligevel lyst til at lære denne verden bedre at kende. Det er ærgerligt, de smed den på gulvet, før de rigtigt kom i gang.
