The Frighteners er en gyserkomedie fra 1996 co-skrevet (sammen med kæresten Fran Walsh) og instrueret af Peter Jackson, der dengang var kendt som manden bag splatterkomediefilmene Braindead og Bad Taste og siden har instrueret mastodonterne King Kong, The Lord of the Rings og Hobbitten.
Michael J. Fox er Frank Bannister, enkemand og tidligere arkitekt, der efter sin kones død er begyndt at se spøgelser, og da han ikke rigtigt ved, hvad han ellers skal bruge den evne til, udgiver han sig for at være åndelig efterforsker og spøgelsesuddriver i samarbejde med et par venlige spøgelser.
Men pludselig dukker en ond ånd op og begynder at myrde løs i de levendes verden, og da ordensmagten ikke tror på spøgelser, falder deres mistanke på Frank.
Jeg ææælsker Back to the Future-filmene, og Michael J. Fox er en af mine største barndomshelte. Næst efter den fantastiske tidsrejsetrilogi er The Frighteners min yndlingsfilm med den folkekære hr. Fox. Dengang som nu er det en forrygende veludført gyserkomedie med en fantastisk fantasifuld verden fuld af velskrevne, vidunderlige karakterer og en morsom og medrivende, men også nervepirrende historie.
Mere sjov end skræmmende
Det er en familiefilm, og den er mere sjov end skræmmende. Det er fantasy-uhygge, oftest med et glimt i øjet. Den kan sammenlignes med film som The Addams Family og Beetlejuice, men den er dog en anelse mere dyster, og den balancerer et sted mellem de to film og traditionelle gysere/thrillere. Det kan være en svær øvelse at veksle mellem alvor og humor, men Jackson og Walsh får det til at se nemt ud
Effekterne er overraskende gode, selvom det er CGI med mere end 20 år på bagen. Jackson har kløgtigt anvendt det på den måde, hvor det tager sig bedst ud i stedet for bare at gå all-in, og det er slet ikke en film, der drives af effekterne, men af den gode historie.
Det er en perfekt filmoplevelse, og den er kun blevet endnu bedre med årene. Den rummer alt det, der gør en god film til noget særligt. Et mesterværk.
