Under the Dome

Under the Dome er en TV-serie fra 2013 baseret på en roman af Stephen King fra 2009. Han er næppe inspireret af The Simpsons Movie fra 2007, men præmissen er næsten den samme. En lille by i Maine bliver pludselig, på mystisk vis, spærret inde under en stor kuppel.

Forskellen er dog, at ingen ved, hvor den kommer fra. Myndighederne forsøger uden held at fjerne eller ødelægge den. Intet virker. Beboerne i byen er fanget, og de ved ikke hvorfor.

Det er en klassisk King-fortælling. Mystik, overnaturlige fænomener og et psykologisk drama i et persongalleri af helt almindelige mennesker, der alle reagerer og håndterer krisen på hver sin måde. Nogen bedre end andre. Selvom udfordringen er en anden, minder den mig om bl.a. The Mist, The Stand og til dels The Langoliers.

Serien strække sig over tre sæsoner og adskillige måneder, hvor Kings roman ender efter lidt over en uge. Af samme grund digter den videre og ændrer nogle detaljer. Men i modsætning til visse andre filmatiseringer, har King godkendt resultatet med forståelse for ændringerne. Han har bedømt den som: Very good.

Jeg er enig med den gamle mester. Det er en meget god serie. Spændende, uforudsigelig, fuld af drama og mystik. Klassisk King.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.