
Sleepy Hollow er en fantasy-serie fra 2013 løst baseret på The Legend of Sleepy Hollow af Washington Irving samt Tim Burtons filmatisering fra 1999.
I originalen er Ichabod Crane en skolelærer, der gør kur til Katrina Van Tassel og skræmmes bort af den hovedløse rytter – eller en forklædt spøgefugl og rivaliserende bejler. I Tim Burtons film er han en ung betjent, der efterforsker en række mord begået af en hovedløs rytter.
I denne serie er han soldat og dobbeltagent for George Washington under den amerikansk borgerkrig. Her kæmper han imod en rytter, der ikke vil dø, og bliver selv dødeligt såret i kampen. Derefter vågner han op mere end 200 år senere i 2013.
Jeg vil ikke afsløre forklaringen bag den lange Tornerose-søvn, men blot sige, at han allierer sig med en lokal betjent, Abbie Mills, der også har en skæbnebestemt rolle i fortællingen. Sammen kæmper de imod den hovedløse rytter, der også vender tilbage.
Serien kørte i fire sæsoner, og handlingen vokser ud over den oprindelige fortælling. Abbie og Ichabod bliver næsten en slags eksperter i kampen mod okkulte fjender, og dem er der mange af i byen Sleppy Hollow.
Det er en fin krimiserie med et fantasy-tvist. Abbie og Ichabod er et godt umage par, og der er masser af humor kultursammenstødet på tværs af både tid og sted.
Du kan se den på Disney Plus.











