Valerian and the City of a Thousand Planets er Luc Bessons filmatisering af den franske tegneserie Valérian et Laureline, udgivet på dansk som Linda og Valentin. Handlingen er ikke baseret på én specifik historie med de to tids- og rumrejsende agenter, men den låner mange detaljer fra Skyggernes ambassadør.
I filmen ankommer Valerian og Laureline til Alpha, de tusinde planeters by, en gigantisk rumstation og samlingspunkt for rumvæsener fra hele universet. Her får de til opgave at beskytte en højtstående kommandør, men kort efter bliver de angrebet, og kommandøren bliver kidnappet.
Problematisk casting
Jeg husker tydeligt at have læst de gamle tegneserier som barn – jeg var især glad for Jævndøgnets helte – men det er meget længe siden, og jeg gik ind til filmen med et åbent sind. Jeg er vild med Luc Besson, og hans første rumeventyr, The Fifth Element, er en af mine favoritter.
Jeg var positivt indstillet, selvom jeg vil give filmens kritikere ret i, at de to hovedpersoner ikke ligner Linda og Valentin. Begge er unge, de ligner næsten teenagere, og det er svært ikke at tænke, de er for unge til at være topagenter på det niveau og med den status, de har i filmen. Men da jeg først havde lagt det bag mig og vænnet mig til de to, nød jeg filmen.
Lækkert rumeventyr
Det var faktisk en rigtig fed oplevelse. Selvom filmen naturligvis ligner mange andre rumeventyr – det skal dog nævnes, at tegneserien har eksisteret siden 1967 og snarere har inspireret Star Wars end omvendt – var der også masser af fantasifulde godbidder, jeg ikke mindes at have set andre steder. Visuelle lækkerier over alt, ikke kun som smuk dekoration, næ, jeg blev også betaget af deres anvendelse i de mange kreative actionscener.
Det er en underholdende film. En rumopera. Et højt belagt actioneventyr med drama og romantik. Efter mange, mange år har Frankrig endelig fået deres egen Star Wars på film, og nu hvor jeg har vænnet mig til Cara Delevingne og Dane Dehaan som Linda og Valentin, er jeg frisk på mere.
