Watchmen foregår i en alternativ virkelighed, hvor amerikanske superhelte har eksisteret siden 30’erne og påvirket verdens udvikling på både godt og ondt. USA besejrede Vietnam med hjælp fra supervæsenet dr. Manhattan, der kan knipse med fingrene og forvandle folk til mos. Til gengæld har russernes frygt for de amerikanske supervæsener bidraget til en eskalerende kold krig.
Imens er superhelte blevet erklæret lovløse og tvunget til at stoppe med undtagelse af de få, der arbejder for regeringen eller nægter at give op. Men da en tidligere superhelt bliver brutalt myrdet af en lige så overmenneskelig morder, må resten af Watchmen finde de gamle kostumer frem.
Litterært mesterværk
Tegneserien blev skrevet under den kolde krig, og den er siden blevet genoptrykt igen og igen. Den brød grænserne for, hvad en tegneserie kunne være, for den var mere end bare en kamp imellem helte og skurke, og historiens helte og skurke var mere end bare gode og onde karakterer.
Forfatteren Alan Moore forvandlede dem til menneskelige, komplicerede, mangelfulde individer, og historien handlede både om tiden under den kolde krig og om menneskehedens destruktive natur. Watchmen anerkendes i dag som et litterært mesterværk.
Stil og substans
Filmen er fantastisk. Den er visuelt imponerende, og selvom den er mere end bare en actionfilm, er der ikke sparet på noget. Handlingen er spændende og medrivende, og det er mit indtryk, den har fanget tegneseriens ånd på alle niveauer.
Der er ikke ændret nævneværdigt på præmissen i den oprindelige historie, den foregår endda i 1985, men det får bare filmens budskab til at stå endnu stærkere. For det er 20 år siden, den kolde krig endte i vores virkelighed, og det ene fjendebillede har erstattet det andet. Menneskets paranoide og destruktive natur har foreløbig sejret igen.
Efterord
Jeg genså den i 2019 med en god filmmakker, der er lige så vild med den, som jeg er. Jeg kan med glæde meddele, den stadig holder! Det var et skønt gensyn, og den er stadig – og måske for altid – min yndlingssuperheltefilm.
